256
SOFUS LAFS EN
V
under Frederik II.s Regering; men det er ikke sandsynligt, at de
kom til Udførelse. At der har været nogen udpræget Tilbøjelighed til
paa dette Punkt at imødekomme Kongens Ønsker, faar man ikke Ind-
trykket af, og Handelsstandens Tilbageholdenhed er forstaaelig nok; thi
som økonomisk Spekulation bød Grønland kun meget tvivlsomme Chan-
cer: Ordsprogets ti Fugle paa Taget; derimod sikre og store Udgifter.
De, der desuagtet løb Risikoen, handlede som de gjorde, fordi de havde
deres Grunde til at betale denne Pris for Kongens Gunst, ikke i det
forfængelige Haab at spinde Silke ved Foretagendet.
3. Christian IV.s Rejse til Finmarken. — Gen-
opdagelsen af Grønlands Vestkyst.
Man kan om Formynderregeringen under Kong Christian IV.s
Mindreaarighed med god Ret sige mange rosende Ord; men efter
sin Natur var det en Styrelse, hvis væsentligste Formaal maatte være
Opretholdelse af god Skik og Orden i Rigerne og i det Hele Bevarelsen
af Status quo. Den kunde og vilde, som rimeligt var, intet foregribe,
og derved fik meget Lov til at gaa i den gamle Skure. Da den unge
Hersker 1596 selv fik Regeringens Tøjler i sin Haand, forelaa der Op-
gaver nok, som længe havde ventet paa deres Løsning. Og paa god
Vilje, vaagent Blik og utrættelig Arbejdsomhed lod han det ikke mangle
hele sit lange Liv igennem. I Kraft af Datidens Statsskik var Kongen
Rigets Styrer, Regenten, i en ganske anden Forstand end nutildags.
Bortset fra de Omraader, hvor Lov eller Haandfæstning trak faste Græn-
ser for hans Myndighed, var hans Ord og Vilje det afgørende: Embeds-
mændene var hans personlige Tjenere; deres Optræden afhang ikke af
faste Normer, men af de Instruktioner, han gav. Han kunde belønne
eller afskedige dem efter Forgodtbefindende. Kronens og Rigets Ind-
tægter gik ind i samme Kasse, og hele Finansstyrelsen afhang af Kon-