Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V DE STORE OPDAGELSER 263
at tage til, hvorfor vi strax gik til Skibs. Den snevre Plads imellem
begge Landene bruges til at tørre Fisk paa, og er dertil gjort mange
Rekker, hvilke alle hængte fulde af Bergefisk, som endnu ikke vare
tørre. Næst hos disse Rekker stode Ladeboder, som vare med aaben
Regelværk omkring, udi hvilken de kunde strax indlegge Fisken, som
kun tørredes efterhaanden, og hvis Tran de gjorde af Fiske-Leveren.
Her var paa denne Ort en ulidelig Stank af den Fisk de tørrer, hvilken
hængte der i stor Mængde; dog den meste Stank kom af endeel Ho-
veder og Been af Fisken, som var henlagt paa Sandet at tørres. Paa
disse Been gik Faar og Gieder, og gnavede, hvilke Aaret igiennem ikke
faaer andet til Føde. Jeg var med Sigvart Grubbe udi Præstens Huus,
som var en Jordhytte, og havde stor Armod, beklagede, at han ikke
drak andet, end hvis han brygde paa Mask, han fik fra Slottet«.
Utilfreds med Tilværelsen heroppe har dog denne Herrens Tjener
trods det daarlige 01 ingenlunde været. Uden at nævne hans Navn giver
Sivert Grubbe i sin Dagbog*) følgende lidet smigrende Skildring af
ham: »Præsten, der svarer til Stedet, er et uvidende Asen, som jeg
kjendte fra København af, da han havde været Famulus hos Dr. An-
ders Krag. Senere blev han relegeret fra Universitetet; nu gjælder han
for en fortræffelig Præst her; men Tilhørerne ere som Præsten. Han
besidder stor Autoritet hos disse Kvæghøveder. Han sagde til mig,
at han intet Steds hellere vilde være end her, og han takkede Profes-
sorerne i København for, at de havde relegeret ham fra Universitetet«.
Den 15. Juni fortsattes Sejladsen Øst paa. UnderVejs mødte Eskad-
ren et Fartøj fra Kjøbenhavn, hvis Besætning klagede over den Skade,
nogle Englændere havde tilføjet dem. Et af de engelske Skibe blev
strax fundet og beslaglagt; de andre ventede man at træffe ved Øen
Kildin. Men da Eskadren naaede derhen, var de allerede sejlede læn-
gere Øst paa til en Havn ved Navn OZznza**), hvor et af dem havde lagt
sig ind i en Vig for at fiske. Uden at kende Farvandet styrede Victor
lige løs paa Englænderen og rendte mod et blindt Skær, saa at et stort
*) Citeret efter Rørdams Oversættelse af den latinske Original.
**) Formodentlig den samme som paa russiske Kort fra det 18. Aarh. kaldes Daelna Olinia vel Olinia
exterior. Paa Halvøen Kolas Nordostkyst findes endnu en Havnebugt ved Navn Olinia (Bliesna
O.); imellem begge disse ligger Tiribiri.