Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

206 SOFUS LARSEN V i det sure Æble og løse de to fangne engelske Kaptajner, der kendte Farvandet fra tidligere ulovlige Fiskefarter, af deres Jærn og stille dem til Rors. De lodsede saa Skibene forbi et Par blinde Skær ind i den lidt Vest for Olinia (exterior) liggende Havnebugt Tiribirv, den ene af Kaptajnerne havde tidligere selv sat et Fartøj til der. Endelig den 20. Maj lagde de, da Vejret havde daget sig, ind i Havnen ved Kildin, hvor Reparationen af Victor skulde finde Sted. Havnen var dengang en af Hovedpladserne for Stokfiskehandelen, og her mødte de to Flensborger-Købmænd, som i Løbet af 8—10 Dage havde lastet deres Skibe saa fulde med den kostelige Vare, at de ikke kunde rumme mer. Hundrede Stokfisk kostede dengang der paa Stedet kun 4 Dir. Øen og Befolkningen beskriver Charisius i sin Dagbog saale- des: »Denne 0 Kildin strekker sig fra Sønden til Vesten, og kan have udi sin Omkreds tre tyske Mile, og er af ikke nogen beboet, uden af dem, som kommer derhen paa visse Tider at fiske. Der er overalt høje Bierge og Klipper, dog at man dem vel bestige kan, og lader sig ansee at skulle være frugtbare af Græs og Urter; thi mange Steder, besynderlig i Da- lene, var Jorden bedekket med visnet Græs, at det laae, ligesom man havde det med Vfllie bestrøet med Høe, efterdi det ikke afhugges, da Findlapperne ei behøve det, saasom Rensdyrene opholdes ved Mos. Der laae mange Steder megen Snee, og var udi en Slette ved Fisker- lejerne en fersk Søe, hvilken endnu laae bedekket med lis. Paa den søndre Side haver dette Land et Birkekrat ved en halv Miil stort, og udi samme Krat findes mange Biørne og Ræver; oppe paa Klippen lod sig see hvide og sorte Ræver, hvilke aldrig af Nordfolket blive forfulgte (som nogle bleve skudte af vort Folk); men ingen Fugle vare at finde, undtagen Ravne, smaa Falke, og et Slags vilde Giæs, som de kalder Gerper, hvide med lodne Fødder, uden nogle faa graae Fiere, de haver udi Vingerne, og de vare noget større end Agerhøns, og røde omkring Hovedet og Nebbet. Ved Strandsiden laae store Steenhobe af Kamp og af Naturen saa trinde, som Kugler, baade smaa og store, at vor Capitain lod samle nogle Baade fulde, han agtede at bruge til Steen- støkker. Der fandtes udi Flodemaalet allehaande Sølvsand, og skiøn Marmorsteen, som uden Tvivl Søen havde brudt af Klippen. Der laae og mange sorte Proberstene, at man dermed kunde beladt nogle Skibe.