Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V DE STORE OPDAGELSER 267
Medens vi her udi Havnen laae stille, kom fra Malmis to Giømmer*)
med Rysser, som havde nogle faa Skind af Maar, hvide og sorte Ræver,
Rensdyrhuder, ryske Handsker, og Hermelin. De havde ogsaa Rug-
brød baget udi store Løver (□: Leve), som vare meget skiønne og trinde,
paa vores danske Maneer. Finnerne (udi Legeret) havde Kone og Børn
med sig, og hver deres Rensdyr og Slæde. Dyrene vare meget tamme,
som Køer, og holdt sig gemeenlig paa Klipperne for Mos skyld. Rens-
dyrene ere ikke større end smaa Hinder, men have ganske brede Fødder,
og knerker hvert Trin, som de træder, ligesom de vare i sønder. Der
findes de som kan løbe 30 (^) Mile om Dagen paa Sneen. De vilde
Rensdyr ere meget større end de tamme, og sortagtigere paa Couleuren,
kan og meget bedre forsvare sig imod deres Fiender, Ulven og Biørnen,
ellers er der ingen Forskiel paa dem. De tamme bruge de til Melk,
Smør og Ost. Et Dyr kan hver Gang malke en Pot (^) Melk og det tre
Gange om Dagen. Naar de slagtes, tager Finnerne med Flid Spende-
senerne, og bygger Fiskebaade med; thi de bruger ingen Søm dertil.
Naar de stødes eller brydes, flekker de dennem, og setter Klamper der-
paa, ligesom man kunde sye et Klæde paa et andet, og skieres samme
Sener eller Snorer ind udi Træet, at de neppe kommer tilsyne, i Be-
synderlighed uden til. Rensdyr Slædene ere paa denne Maade. De ere
lange, og sielden mere end tre Siellandske Alen, to og en halv Quarter
brede, dannede ligesom en liden Baad, dog aleene spids for, og bred
bag, tilhobesat af smaa Stykker, hver bred som en Haand og i Bunden
spids paa en Haandbred. Dyret trekker med en Sele, som gaaer imellem
Benene under Bugen, og op til Halsen, som ogsaa regeres med en
Tømmestreng«.
Reparationen af Victor kunde trods al anvendt Møje under de for-
haandenværende Omstændigheder ikke gennemføres paa betryggende
Maade; dette har vel været den væsentligste Grund til, at videre Frem-
trængen langs Kolas Kyst blev opgivet. Farvandet her var desuden al-
deles ukendt for de danske Sømænd, opfyldt af blinde Skær, og Lods
var det umuligt at skaffe. Under de urolige Vejrforhold kunde det let
*) Hermed menes formodentlig de russiske Lodijer eller Ladijer, større eller mindre enmastede
Fartøjer med høje Bord. Plankerne var sammenføjede uden Søm ved Hjælp af Rensener lige-
som i Finnebaadene. (Se Afbildningen).