Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

268 SOFUS LARSEN V ske, at det Uheld, som havde ramt Victor, gentog sig under endnu mere faretruende Forhold. Eskadren styrede derfor tilbage til Vardøen. Den 29. Maj skriver Sivert Grubbe: »Om Morgenen tidlig naaede vi til Varhus (□: Vardhus), hvor vi tog et hollandsk Skib, der tilhørte Marcus Fengler. En hollandsk Skipper, som ved et Tilfælde blev ihjel- skudt, begravedes her. En af vore Skibspræster, Hr. Niels, skulde efter Kaptajnens Befaling forrette Begravelsen, og da han var dygtig be- skjænket, brugte han ikke mange Ord. Han sagde nemlig: »Hvor han er født, det veed jeg ikke, lige saa lidt som hvem der er hans Forældre, hvorledes han har levet, er mig heller ikke bekjendt; derimod veed jeg til Punkt og Prikke, hvorledes han er død; men da I andre jo ogsaa vide god Beskeed dermed, saa behøver jeg ikke at udbrede mig vidt- løftig derom, og derfor slutter jeg hermed min Tale«. Da vi gik i Land, var Kaptajnen og Mat Ulrik i vor Baad; vor Skipper, som styrede, førte os ind i en snæver Havn, og da den ikke havde noget eget Navn, kaldte Kaptajnen den Soffenhavn (efter Enkedronningen). Den 30. Maj var optaget af Forberedelserne til Afrejsen. Herom skriver Sivert Grubbe: »Forblev vi i Fortet, ordnede vore Sager og indtog Proviant for den kommende Rejse. Paa de opbragte Skibe blev Joachim Bülov, Erik Urne og Henning Valstrup satte til Kaptajner. To smaa engelske Skibe lod Kaptajnen fare og tillod dem at sejle hjem med alle de fangne Søfolk .... Der paa Øen var en Ganfin (□: en trold- kyndig Finne) ved Navn Tuickvas; om ham fortalte Befalingsmanden der paa Stedet, Hans Olsen, mig, at han havde sagt, at vor Kaptajn var i stor Livsfare med sit Skib, men at han dog paa den og den Dag vilde komme uskadt tilbage, hvilket ogsaa indtraf. Denne Tuickvas gav mig en af sine Sønner, som var en Dverg af et forunderligt Ydre; men Moderen vilde ikke af med ham. Denne Dag var meget sommerlig, saaledes som vi ikke havde haft nogen paa hele vor Rejse. Det var første Gang vi mærkede, at Varmen overgik Kulden i disse Egne. Mod Aften hørte vi tre Kanonskud fra Hector til Tegn paa, at en død var kastet over Bord. Det var Højbaadsmanden«. Den 31. Maj om Morgen afsejlede Eskadren fra Vardøen; den 1. Juni Kl. 6 M. passeredes Nordkyn og om Aftenen samme Dag Nord- kap, som Sivert Gruppe anser for det nordligste Punkt paa Jorden.