Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

278 SOFUS LARSEN . V sultaterne fra forrige Rejse havde været løfterige, bragte dette Aars Togt kun Skuffelser. Sølvminen, som Kongen havde sat sit Haab til, inde- holdt ikke Spor af det ædle Metal, og den Rigdom af Naturprodukter, man havde ventet at finde i Landet, svarede aldeles ikke til det, Eks- peditionen havde hjembragt. Men endnu var ikke alle Chancer udtømte. Det kunde jo være, at det forjættede Land fandtes paa Østkysten, og denne Mulighed besluttede Kongen at prøve i det følgende Aar. I den Instruks af 6. Maj, som han medgav Skibshøvedsmanden Karsten Richardsøn og Navigatøren James Hall paa det tredie Opdagel- sestogt til Grønland, hedder det: »Wii forfare aff gamble documenter, bode norsche och islandske, att det beste land og det willigste folck paa Grönland, de boer langs wed en fiord, som kaldis Erichsfiord, huilcken fiord skall were nogen vgersøes (□: Mil) bred och Strecker sig nord hen i landdet mange vgerssøess«. Dernæst opregnes udførligt efter Ivar Baardsens Beskrivelse den gamle Østerbygds Lokaliteter og Produkter, og der udtales Forventning om, at Indbyggerne »enthen forstaar is- landsk eller gammel norsk, huorfore wii och haffuer forordnet [Folk] aff Norge och Island, som kunde tale med dennem och aldtingest des bedre forfare«. Det er aabenbart, at denne Frontforandring i Kongens grønlandske Planer skyldes Paavirkning fra indflydelsesrige Mænd i hans Omgivel- ser, som sad inde med grundigt Kendskab til de gamle Efterretninger om den norske Sejlads paa Kolonien og forstod at udnytte hans Skuf- felse over de ringe praktiske Resultater, Halls to Ekspeditioner havde bragt ham. At der har været et saadant nationalt grønlandsk Parti synes mig at fremgaa af Lyschanders Beskrivelse af de grønlandske Opdagelses- rejser i hans Chronica. Naturligvis strandede dette Forsøg paa at for- cere den østgrønlandske Polarisstrøm ligesom de tidligere under Fre- derik II. Hall gjorde ogsaa paa dette Togt sit Bedste; men da han vo- vede sig ind i Isstrømmen, var han nær aldrig kommet ud igen. Alle- rede i Juli Maaned vendte Skibene med uforrettet Sag tilbage til Kø- benhavn. Saa lod Kongen omsider Sagen falde. Først mange Aar efter (1636) stiftedes et grønlandsk Kompagni, som skulde træde i Forbindelse med Eskimoerne paa Vestkysten. Samme Aar blev to Skibe udrustede og