V DE STORE OPDAGELSER 279
sendte derop. Medens de laa og tiltuskede sig Varer, opdagede en af
Mandskabet paa Strandbredden noget glimrende Guldsand. Saameget
var der — desværre — af det kostelige Erts, at man kunde lade Skibene
dermed. Det gik Kompagniets Folk med dette Guldfund, som det tid-
ligere var gaaet Hall med Fundet af Sølvertsen i Cunninghams Fjorden
— Skinnet havde bedraget, hele Ladningen viste sig at være værdiløs
og blev ved Hjemkomsten styrtet i Søen. Nogen varig Handelsforbin-
delse med Grønland kom overhovedet ikke i Stand i Christian IV.s
Tid. Forudsætningen derfor var en fast europæisk Bosættelse i Lan-
det; det havde man i Datiden endnu ikke Forstaaelsen af, maaske heller
ikke de nødvendige pekuniære Kræfter til at organisere.
3. Jens Munks Seiglads oc Reyse paa den
Nordvestiske Passagie.
I Slutningen af det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarhundrede
gjorde Englænderne det ene Forsøg efter det andet paa at finde en
nordvestlig Gennemfart til Indien. Blandt disse Ekspeditioner vakte
uden Tvivl Hadsons Togt med Skibet Discovery 1610—11 størst Opsigt
i Samtiden baade formedelst Førerens tragiske Endeligt, og fordi man
ved hans Opdagelse af det mægtige Indhav, der har faaet Navn efter
ham, troede endelig at have fundet den saa længe forgæves søgte Vej
til Østen. Allerede 1613 offentliggjorde den bekendte hollandske Karto-
graf Hessel G err its zoon et Kort over Hudsons Rejse, ledsaget af en
summarisk latinsk Beskrivelse. Gennem dette Skrift, der hurtig fik
stor Udbredelse, er formodentlig ogsaa her hjemme Opmærksomheden
blevet vakt for dette Problem. Aktuel Interesse fik Sagen dog først,
efter at Kongen havde bestemt sig til at sætte fuld Kraft ind paa Ud-
rustningen af den ostindiske Ekspedition; thi for Sejladsen fra de nor-
diske Riger til Østens fjerne Lande vilde det øjensynlig være af vidtræk-