Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

282 SOFUS LAF S EN V faldt Dom i Sagen. Dengang dette Slag ramte Faderen, var Jens Munk syv Aar gammel. To Aar senere kom han i Huset hos en velstaaende Faster i Aalborg; men allerede som tolvaars Dreng tog han Hyre hos en frisisk Skipper, og fra den Tid henrandt hans Ungdom og Mand- dom som en bitter Kamp for Tilværelsen og for at bryde sig en Bane i Verden. Han hørte til den Slags Mennesker, hvem Modgang adler og staal- sætter: Under et æventyrligt Sømandsliv, der mer end een Gang satte hans Mod og Snarraadighed paa Prøve, førtes han viden om til frem- mede Strande, maatte for at opholde Livet snart give sig af med een Bestilling, snart med en anden, lige fra Skomagerhaandværket til Tegne- kunst og Købmandsskab, og naaede omsider ved sin praktiske Dygtig- hed og ukuelige Energi frem til betroede Stillinger, der krævede ikke blot Sømandsdygtighed, men ogsaa Handelstalent og et godt Greb paa at behandle Mennesker. I Aaret 1610 traadte han i dansk Tjeneste; det var netop Mænd af hans Art, Kong Christian havde Brug for, og han skaanede ham ikke. Mange farlige og ansvarsfulde Hverv baade i Krig og Fred havde Munk røgtet, da han den 20. Februar 1618 fik Befaling til at fly (□: færdiggøre) de tre Skibe Christian, København og Øresund for det østasiatiske Togt. Det var Meningen, at han skulde overtage en Kommando i Kompagniets Tjeneste, og det blev overladt ham selv at træffe Aftale med dets Ledere. Men da Kompagniet ikke vilde opfylde de Løfter, der oprindelig var givet, trak han sig med Kongens Sam- tykke tilbage. Paa dette Tidspunkt, Foraaret eller Somren 1618, var det sikkert at Munk indgav sit Forslag til Kongen, der synes at have grebet det med bægge Hænder. Munk havde tidligere flere Gange fore- taget Opdagelsesrejser i de nordlige Have, men altid mod Øst; person- ligt Kendskab til Farvandene mod Nord-Vest sad han næppe inde med. Hessel Gerritszoons Kort over Hudsons Rejse, som han sikkert har kendt og forelagt Kongen, gav ganske vist værdifulde Oplysninger; men det var langtfra nok. I de nærmeste Aar efter Hudsons Rejse havde Englænderne udsendt flere Ekspeditioner til de paagældende Egne, hvis Resultater det var af stor Betydning at faa Rede paa. Rimeligvis har Munk selv foreslaaet, inden Foretagendet startedes, at indhente nøjere