Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

V DE STORE OPDAGELSER 285 hvor den saakaldte North Bay (Munks Haresund) begynder, troede de engelske Styrmænd, at de var komne Strædet igennem, og satte den 10. August Kursen Syd paa. Herved nødtes Munk til at gøre en lang Afstikker ind i Ungawa Bugten. Den 20. August befandt Skibene sig Nord for Charles Island (Munks lissuer, d. v. s. en Plads ved Havet, hvor der er megen Is) og dermed nær Vestenden af Fretum Christian. Træffende skildrer Munk de paa dette Sted yderst farlige Strømforhold: »Her skal mand tage sig vare, at man icke kommer disse Lande, oc liss- uer kaldis, for nær, aff Aarsag, at baade den haarde Strøm af Freto Christian, oc den aff Novo mari (□: Hudsons Bugten) møde huer andre sammesteds, huorfor der altid falder megen Raffling (□: Slingring frem og tilbage) aff den store Strøm der gaar, oc gemeinlig driffuer der til met megen liss vdi samme Strøm, som huercken kand komme hid eller did, thi huad som en tid driffuer bort, det kommer tilbage igen met en anden tid«. Skibene gik Nord om Digges Øerne (Munks Søster) og den store Mansfield 0, der ligger ude i Hudsons Bugten; dernæst sattes Kursen »Sudvest til Syden oc Sydvest« og efter tre Etmaals (□: Døgns) Sejlads fik man Vestkysten af Hudsons Bugten (Munks Nova Dania) i Sigte. Kort efter at Skibene var kommet ud i aabent Vand, synes Munk . — formodentlig i Henhold til sin Instruks — at have sendt Jagten af Sted med Ordre til at undersøge »det Nørreland« o: Strækningen Nord for det Punkt, hvor han selv tænkte at lande, og »huor der meentis at skulle værit et oben Gab, oc var dog intet«. Paa Grund af heftig Storm og Uvejr havde Skibene svært ved at finde hinanden igen. Den 7. September løb Enhjørningen ind i Churchill Flodens Munding (Munks Vinterhavn), der ligger paa samme Breddegrad som det nordligste Skotland (58° 44’ 12°). Signalblus blev optændt til Vejledning for Jagten, og to Dage senere stødte den til dem igen. Lidet anede Munk, da han og hans Skibsraad under Hensyn til det vinterlige Vejrlig, den tiltagende Sygelighed og Mandskabets Ud- mattelse efter det frygtelige Stormvejr, den 18. September havde besluttet at gaa i Vinterhavn her, at de var kommet til et arktisk Ishelvede; efter Breddegraden at dømme skulde man jo heller ikke have troet det. Munk indsaa klart, at Mundingen af den store Flod, hvor Isgang, det stærke