Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

I NORDISK SØFART I FORHISTORISK TID 23 dukter, men tillige Varer fra det fjerne Orienten, Krydderier, Pragt- stoffer og fremfor alt Vin. Efter Galliens Erobring bliver ogsaa Seine-Mundingen af Vigtig- hed ved Siden af Rhinen som Mødested for Nordens og Sydens Kul- tur. Romerske Kejsere omgaas med Planer om en Landgang i Eng- land, og Aar 40 e. Kr. bygger Kejser Caligula et Fyrtaarn paa Cap Grisnez, Pynten umiddelbart Nord for det nuværende Boulogne-sur-mer. Ved Midten af det 1. Aartusinde e. Kr. begynder de skrevne Be- retninger, som hidtil kun har talt om Sydboernes Søfarter til Norden og ikke har haft noget at melde om vore Forfædres Færden til Søs, at omtale Nordboernes Søtogter. Her vil mange mindes deres Barnelærdom om Angler og Jyder, der under Anførsel af Hengist og Horsa drog over Havet og erobrede England, hvor de imidlertid snart mistede deres nordiske Særpræg og gik over i det angelsaksiske Folk. Togtet maa antages at være ud- gaaet fra Sønderjyllands Vestkyst. Og ikke længe efter denne Erob- ring af England foretoges af de Danske omtrent fra de samme Egne et Togt mod Egnene omkring Rhinmundingen, rettere mod det nu- værende Geldern. Det er det første, der omtales i de skrevne Efter- retninger, men der er sikkert gaaet mange forud. Thi fra gammel Tid var disse Handelspladser godt kendt, og man vidste, at her paa visse Tider af Aaret var rigt og rigeligt Bytte at hente. Det er den berømte franske Krønikeskriver, Gregor af Tours, der beretter om den danske Kong Hugleiks Søtogt mod Attuariernes Land mellem Rhin og Maas i Aaret 515. Der blev gjort mange Fanger og taget meget Gods, som blev bragt om Bord paa de Danskes Skibe, der straks efter stak i Søen. Kongen blev med sit eget, uden Tvivl udsøgte Fartøj og Folk tilbage for at dække Skibenes Afsejling. Men et Ilbud havde bragt Merovingerkongen Theuderik Efterretning om det danske Angreb, og hans Søn Theudebert naaede med en stærk Hær op til Stedet, fældede Kong Hugleik, inden han var gaaet om Bord, indhentede de andre Skibe og tvang dem til at vende om med det tagne Bytte. I det bekendte engelske Beovulfskvad fortæller Beovulf om sin Deltagelse i dette for de Danske saa ulykkelige Togt. Han var en sær-