24 BERING LIISBERG I
lig betroet Mand hos Kong Hygelak (Hugleik), hvem han kalder Gea-
ternes, d. v. s. Jydernes Konge, og han beskriver, hvorledes Mero-
vingerne ved deres Overmagt knuste de Danskes ringe Styrke, og hvor-
ledes han selv sprang i Søen »med tredive Brynjers Bytte paa sin Arm«,
og reddede sit Liv ved Svømning. Og videre fortæller han, hvorledes
de Danskes Nederlag medførte vedvarende Krige med Friserne og
Frankerne. Der er da sandsynligvis foretaget flere Hævntog eller For-
søg paa Hævntog fra Danmark mod disse Folks Lande, men kun om
et Togt har vi Underretning i en italiensk Digters Sang til Hertug
Ulv af Champagne. Og Anledningen til Digterens Kvad er de For-
tjenester, samme Hertug Ulv havde indlagt sig ved i Aaret 565 i Spid-
sen for en frankisk Hærafdeling at afslaa et nyt dansk Angreb paa
Frisland i Nærheden af Bordau.
Disse Togter har dog næppe medført nogen varig Standsning i de
gamle Handelsforbindelser mellem Danmark og Frislandene, paa hvis
rige Markeder de nordiske Søfarende traf sammen med Handelsmænd
fra alle Vesteuropas Lande. Det var sandsynligvis særlig Vestjyderne
og Friserne, der sejlede hertil, medens Østjyderne, Øboerne og Skan-
ningerne handlede paa Flodmundingerne i Østersøen og paa Gotland,
der under Folkevandringstiden havde faaet stor Betydning for Han-
delen paa Norden og fik endnu større siden.
Det er kun lidet, vi kender til Søfarten i Danmark i hin fjerne
Tid, inden vi faar historisk fast Grund at staa paa. Vi ved lige saa
lidt, fra hvilke Havne Skibene er udgaaet, som vi ved, hvor langt de
stævnede mod Øst eller mod Vest. Men et er sikkert, der maa gen-
nem lange Tidsrum have fundet en meget betydelig Skibsfart Sted
paa Nordsøen og Østersøen inden Aar 800, fra hvilket Tidspunkt man
i Reglen regner den historiske Tids Begyndelse. Det danske Folk maa
igennem Aarhundreder have gaaet i Sømandsskole for at kunne yde
den Indsats i Verdenshistorien, som det sammen med de andre nor-
diske Folk yder i Vikingetogene.