Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

288 SOFUS LARSEN V Naar man læser ældre eller nyere Beskrivelser af dette Land, for- staar man tilfulde, at den forfærdelige Katastrofe, som ramte Munks Ekspedition, var uafvendelig, og Beundring griber En for det Mod og den fortvivlede Energi, som Anføreren udfoldede for at afværge Faren. Vinteren varer i disse Egne godt otte Maaneder, fra Begyndelsen af Oktober til Juni, og Kulden er navnlig efter Nytaar frygtelig streng; Kviksølvet fryser, og Thermometret synker undertiden mer end 40 ° C. under Nul. I denne Tid veksler rasende Snestorme med stille frost- klart Vejr; men i bægge Tilfælde er det livsfarligt at vove sig uden for en Dør. Sneen er bundløs og saa løs og usammenhængende, at det koster utrolige Anstrengelser at føre en Slæde frem blot et ganske kort Stykke. Kun paa Skier er det undertiden muligt at færdes i det Fri. Forsøger man i stille Vejr med stærk Frost at tage en lille Motion, viser det sig snart umuligt, hvormeget man end gnider sig, at beskytte Ansigt og Hænder mod slemme Forfrysninger. Selv lune, velbyggede Huse holder ikke Kulden ude; Kakkelovnen kan være glødende, og i kort Afstand fra den bundfryser dog alle Kar med flydende Væske. Sommermaanederne er forholdsvis varme, og hvis man ikke plage- des af utallige Myggesværme, der aldrig under En Ro, vilde Landet i dem være et Eldorado for Jægere. Fuglefaunaen er endnu uendelig rig, særlig under Foraars- og Efteraarstrækket; dengang Jérémie op- holdt sig i Landet, fandtes der talløse Flokke af Rensdyr, en Del Moskus- okser, Masser af hvide Harer, Isbjørne og Ræve; medens Havet vrim- lede med Sæler, Hvalros og Hvidfisk {Delphinus albicans). Paa Munks Tid var Churchill Flodens Omegn som sagt skovrig, og denne Om- stændighed skyldes det sikkert ikke mindst, at alt til en Begyndelse gik forholdsvis godt; der var nok af Brændsel. Nutildags er den bar og for en stor Del dækket af vidtstrakte Sumpe og Moser med en rig Vegetation af forkrøblede Pile og lave Bærfrugter som Multer, Tranebær, Blaa- bær og Krækling, samt hist og her Stikkelsbær og Ribs. Ved Ankom- sten i September samlede Mandskabet i Mængde disse Frugter, som havde en overordentlig gavnlig Virkning paa Sundhedstilstanden. Munk var saa temmelig klar over, hvad det var for en Sygdom, hans Folk led af, da han gik i Vinterleje. Formodentlig kendte han fra sine tidligere arktiske Farter Skørbugens ødelæggende Virkninger og nogle af de Mid-