Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

SOFUS LAFS EN V ken af de forraadnede Lig. Der var intet andet at gøre end at kaste de døde Kroppe over Bord; thi de skulde og maatte omlade i Jagten saa mange Fødevarer og Nødvendighedsartikler, at de havde nok til Hjemfarten. Den 26. Juli gik de tre Mænd under Sejl med den utætte Skude og mødte snart store Ismasser ude i Bugten. Den 1. August kom de efter store Farer fri af Isen og styrede mod Nordvest i aabent Vand langs Kysten af NovaDania. Endelig den 6. August kunde Kursen sættes ØNØ. i aabent Vand mod Strædet, hvis vestlige Indgang naaedes den 14. Sejladsen derigennem gik let og hurtigt; men næppe var de kommet ud deraf, før det ene Stormvejr efter det andet overfaldt det skrøbe- lige Fartøj og tvang dem til at pumpe ustandseligt. Næsten bittert skriver Munk i Dagbogen for d. 29. August: »Vinden sprang til Norden, met en storm, saa at wi maatte indtage alle Seiglene, oc Pompen for- glemte oss slet intet«. Den 20. September fik de Norge i Sigte og kom næste Dag i Havn »Synden for Allen (o: Alden) met en fliffuendis storm og wbekiendt«. Den store Fjord, Munk stødte paa, da han var naaet indenskærs, er Dals- fjorden Nord for Sognefjord. Kun et halvt Anker ejede han og ingen Baad til at føre et Tov i Land. Sent paa Aftenen kom en Bonde roende, som han med en Musket maatte true til at hjælpe sig med at føre Tovet i Land. Næste Morgen sejlede han med Baaden »til Kon. Majest: Foget i Sundfiord, at hand skulle forskaffe fersk Fetallie oc Folck, som kunde løbe Skibet til Bergen«. Saaledes endte denne mindeværdige »Seiglads oc Reyse paa den Nordvestiske Passagie«. Kan man undre sig over, at de arme Menne- sker græd af Glæde, da de igen følte Hjemmets Jord under deres Fød- der^ Togtet bragte intet Udbytte, kun Ulykke, Død og usigelige Li- delser; men Munk og hans Folk har alligevel ved det sat sig et ufor- gængeligt Æresminde. Hjemfarten paa den utætte Skude med tre Mands Besætning gennem et isopfyldt Farvand under Storm og Uvejr vil til alle Tider staa som en beundringsværdig Sømandsbedrift. Det er næppe sandsynligt, at Kongen eller Munk efter dennes Hjem- komst endnu har troet paa Muligheden af at finde en Gennemfart paa Vest- siden af Hudsons Bugten. Da Strædet paa Udrejsen var passeret, havde