Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

V DE STORE OPDAGELSER 293 han sendt Lamprenen i Forvejen for at undersøge »det Nørreland, hvor der meentis at skulle værit et oben Gab, oc var dog intet«. Det maa altsaa have været andre Grunde, som bevægede Kong Christian til den Be- slutning allerede i Foraaret 1621 paa ny at sende Munk afsted til Nova Dania. Først og fremmest har han sikkert ønsket om muligt at redde sit gode Skib Enhjørningen med det værdifulde Skyts, det indeholdt. Man kunde jo haabe endnu at finde det i Behold paa samme Sted, hvor Munk havde sat det i Dok. Men ved Siden deraf har det utvivlsomt været hans Hensigt at grundlægge en dansk Koloni i det nyopdagede Land, i Lighed med hvad Englænderne 50 Aar senere gjorde, for at udnytte disse Egnes store Rigdom paa værdifuldt Pelsværk. Endvidere har han haabet, rimeligvis paa Grundlag af Prøver, Munk havde med- bragt, eller Iagttagelser, han havde gjort, der at finde Metalgruber, som med Fordel kunde udnyttes. Dette kan med Sikkerhed sluttes af en egenhændig Indstilling fra Munk til Kansleren, hvori han omhygge- ligt gør Rede for, hvad der vil være nødvendigt at anskaffe og ordne til Gennemførelse af et saadant Foretagende. Saa vidt var Forberedel- serne fremskredne, at nogle af Genstandene allerede var bestilte hos vedkommende Leverandør, og i et andet Aktstykke gives der et Over- slag paa »Forbedering Paa Kong: Majst: Naadigste behauff paa dij Skibsfolkis Besoldning, Som y Neruerrende Aar Anno 1621 Skall Segle med Capitain Jenns Munk paa den Noruest Passage«. Munks Indstilling er interessant, bl. a. fordi den viser, hvor godt han selv under de fortvivlede Forhold i Vinterhavnen havde brugt sine Øjne og lært af Ulykken. Hvis den paatænkte Ekspedition var kommet til Udførelse, vilde det rimeligvis være gaaet den bedre end dens For- gænger, og muligvis vilde gennem den en ny Velstandskilde have aabnet sig for Landet. Af hvilken Grund Planen blev opgivet, ved vi ikke: Man har antaget, at Munks slette Helbredstilstand traadte hindrende i Vejen. Det er muligt, men næppe helt sandsynligt; thi i saa Fald vilde han vel ikke, uagtet han følte sig meget svag efter de overstandne Stra- badser og Lidelser, straks have erklæret sig villig til at efterkomme sin Herres Ønske. Grunden er snarere den, at det trods »Forbedering paa Besoldningen« viste sig umuligt at skaffe det nødvendige frivillige Mand- skab. Ogsaa til de ostindiske Skibe faldt det i de følgende Aar svært