Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V
DE STORE OPDAGELSER
293
han sendt Lamprenen i Forvejen for at undersøge »det Nørreland, hvor der
meentis at skulle værit et oben Gab, oc var dog intet«. Det maa altsaa
have været andre Grunde, som bevægede Kong Christian til den Be-
slutning allerede i Foraaret 1621 paa ny at sende Munk afsted til Nova
Dania. Først og fremmest har han sikkert ønsket om muligt at redde
sit gode Skib Enhjørningen med det værdifulde Skyts, det indeholdt.
Man kunde jo haabe endnu at finde det i Behold paa samme Sted, hvor
Munk havde sat det i Dok. Men ved Siden deraf har det utvivlsomt
været hans Hensigt at grundlægge en dansk Koloni i det nyopdagede
Land, i Lighed med hvad Englænderne 50 Aar senere gjorde, for at
udnytte disse Egnes store Rigdom paa værdifuldt Pelsværk. Endvidere
har han haabet, rimeligvis paa Grundlag af Prøver, Munk havde med-
bragt, eller Iagttagelser, han havde gjort, der at finde Metalgruber, som
med Fordel kunde udnyttes. Dette kan med Sikkerhed sluttes af en
egenhændig Indstilling fra Munk til Kansleren, hvori han omhygge-
ligt gør Rede for, hvad der vil være nødvendigt at anskaffe og ordne
til Gennemførelse af et saadant Foretagende. Saa vidt var Forberedel-
serne fremskredne, at nogle af Genstandene allerede var bestilte hos
vedkommende Leverandør, og i et andet Aktstykke gives der et Over-
slag paa »Forbedering Paa Kong: Majst: Naadigste behauff paa dij
Skibsfolkis Besoldning, Som y Neruerrende Aar Anno 1621 Skall Segle
med Capitain Jenns Munk paa den Noruest Passage«.
Munks Indstilling er interessant, bl. a. fordi den viser, hvor godt
han selv under de fortvivlede Forhold i Vinterhavnen havde brugt sine
Øjne og lært af Ulykken. Hvis den paatænkte Ekspedition var kommet
til Udførelse, vilde det rimeligvis være gaaet den bedre end dens For-
gænger, og muligvis vilde gennem den en ny Velstandskilde have aabnet
sig for Landet. Af hvilken Grund Planen blev opgivet, ved vi ikke:
Man har antaget, at Munks slette Helbredstilstand traadte hindrende
i Vejen. Det er muligt, men næppe helt sandsynligt; thi i saa Fald vilde
han vel ikke, uagtet han følte sig meget svag efter de overstandne Stra-
badser og Lidelser, straks have erklæret sig villig til at efterkomme sin
Herres Ønske. Grunden er snarere den, at det trods »Forbedering paa
Besoldningen« viste sig umuligt at skaffe det nødvendige frivillige Mand-
skab. Ogsaa til de ostindiske Skibe faldt det i de følgende Aar svært