V DE STORE OPDAGELSER 303
standen paa Maanen, har han rimeligvis imponeret de fleste. Hvis Kongen
og hans Raadgivere havde haft Begreb om Portugisernes Magtstilling
paa Øen, vilde det hurtigt have staaet dem klart, at den Styrke, der skulde
sendes af Sted, absolut intet kunde udrette, og at det var et sørgeligt
154. Sampan (med Sideror) under Sejl t. H. i Billedet.
Efter R. Moakerij: Indian Shipping.
Fejlgreb under saadanne Omstændigheder at knytte Handelsekspeditio-
nen, der i og for sig kunde være risikabel nok, til et krigersk Foretagende.
I Kongens Skrivekalender for 1618 findes under den 16. August føl-
gende Optegnelse: »Samme Dag seilede vor lagt (□: Skibet Øresund) fra
Cronborg paa Veien til Ostindien til det Konningrige Seion. Gud i
Himmelen give dertil Lykke og ledsage hannem«. Dette Fartøj, som
var udrustet af Kompagniet, blev sendt forud for den øvrige Eskadre
under Kommando af Roland Crappé for at overrække Kejseren Breve
fra Kongen og Gesandten samt meddele, at Hjælpeekspeditionen fra
Danmark var under Vejs og snart vilde indtræffe. Da Crappé var ankom-