ALM. SKIBSFART OG SØHANDEL
I 17.-19. AARHUNDREDE
1. Handels- og Søfartsforhold i det
17.—18. Aarhundrede.
Med det 17. Aarhundredes Begyndelse var Handelsherredømmet
overvejende i Englændernes og de driftige Nederlænderes Hæn-
der, medens det tyske Handelsimperium, som vi kender det fra
Middelalderen med den mægtige Hansa og de store, kapitalstærke
Handelshuse i de mellemtyske Byer, var gaaet fuldstændigt til Grunde.
Centrerne for Verdenshandelen var nu Amsterdam og London; disse
Byer var gaaet mægtigt frem i Indbyggerantal og havde efter Datidens
Forhold fortrinlige Havne, ved hvis Kajer der rørte sig et travlt For-
retningsliv. Det var hovedsagelig over dem, at de forskellige Landes
Produkter blev bragt frem paa Verdensmarkedet, i deres Besiddelse
var den europæiske og oversøiske Mellemhandel. De tyske Byer var
derimod i Tilbagegang; kun Hamborg, der geografisk havde bedre
Betingelser end de fleste andre, og som forstod hurtigst af dem alle
at læmpe sig efter de nye Forhold, holdt sig oppe, men ganske vist
kun som Stabelplads for de engelske og hollandske Købmænds
Varer. De hamborgske Købmænd blev efterhaanden for en stor Del
de fremmede Købmænds Kommissionærer. Den franske Handel var
ikke i særlig Fremgang før efter Aarhundredets Midte, Kolonialhan-
delen overvejende i Nederlændernes Hænder, indtil Forholdene i Ti-
den omkring Colbert forandredes noget, idet han søgte gennem de ny-
oprettede franske Kompagnier at trænge Hollænderne tilbage. De ita-