Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 17. AARH. 323
lienske Handelsbyer, der var gaaet meget tilbage, var efterhaanden blevet
Stabelpladser; Levanthandelen var næsten helt i Englændernes og Hol-
lændernes Hænder.
Handelsvejene var nu, efter som Verden var blevet større, blevet
mangfoldigere; de var ikke som før fast afstukne, men var blevet be-
vægelige, det var nu blevet vanskeligere for Købmanden at overskue
Markedet, kort sagt Mellemhandelen var blevet ganske anderledes
vanskelig at beherske end i Middelalderen, da Hanseaterne og de ita-
lienske Handelsbyer havde den trygt i deres Magt. Dette Forhold fø-
rer naturligt til, at Købmandsstanden bliver i højere Grad speciali-
seret end forhen. Det var nu ikke længere muligt at drive Universal-
handel; vi faar derfor, i Stedet for Købmanden der gør i alle
Varer, bestemte Grupper af Købmænd, som behersker og nøje ken-
der et bestemt Omraade og bestemte Varer, f. Eks. Levantkøbmænd,
russiske Købmænd, ostindiske Købmænd etc. Ved Siden deraf, enten
fordi Staten ikke selv skaffer sine Undersaatter den tilstrækkelige Rets-
sikkerhed, saaledes som det f. Eks. var Tilfældet med det ældre engel-
ske Levantkompagni, eller fordi en Kapitalisering var Betingelse
for paa heldig Vis at kunne drive en vis Forretning med tilstræk-
keligt Udbytte, saaledes som det var Tilfældet med det hollandsk-ost-
indiske Handelskompagni, der stiftedes i 1602, faar vi store Handels-
kompagnier, der kan tage de Opgaver op, som maatte ligge for. Ved
Kompagniernes Stiftelse kunde Staten være mere eller mindre medvir-
kende; det viste sig hurtigt de fleste Steder, at en for stærk Indgriben
fra Statens Side altid havde en uheldig Indflydelse, — det private Ini-
tiativ er nødvendigt i al Købmandsfærd.
Hvad der gav Englænderne og Hollænderne Herredømmet over
Handelen, var det Forhold, at de bægge havde et fast Grundlag at staa
paa, idet de hver for sig havde et Produkt i deres Magt, som var et
uundværligt Led i Verdensforsyningen, Englænderne Klædet, Hollæn-
derne Kornet. Dertil kom for Hollændernes Vedkommende, at deres
Handelsflaade var den største i Verden og den bedste, ligesom de havde
et kraftigt Vaaben i deres Fragttakster, idet de var i Stand til at holde
billigere Takster end andre europæiske Nationer. Men desuden spil-
lede deres geografiske Beliggenhed en stor Rolle, de laa »midt i Ver-
21