Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
324 ALBERT OLSEN VI den«, hvad der i det 17. Aarhundrede spillede en betydelig større Rolle end nu, hvor Kommunikationsmidlerne har naaet en ganske ander- ledes Udvikling; de havde i Kraft deraf langt bedre Muligheder for at kunne tilfredsstille et øjeblikkeligt Krav end Købmænd fra mere afsides liggende Steder. Naar f. Eks. Spanien behøvede Korn, kunde det faa det tilført langt hurtigere fra Holland end fra en Østersøhavn. Dette For- hold, som resulterede i, at Hollænderne med deres grundige Kendskab til Efterspørgslen, tilriver sig Spekulationsforretningen, medens andre Lan- des Købmænd bliver deres Disponenter og Korrespondenter, blev ingen- lunde uden Betydning, idet det var nødvendigt for Købmanden i Cen- trum, d.v.s. Amsterdam eller London, for at kunne disponere rigtigt, at have Kendskab til Tilbud og Efterspørgsel paa de lokale Markeder. Hvad der gjaldt den tyske Østersøhandel med Korn, gjaldt i lige Grad den dansk-norske Handel, idet Korn og Stude var vort eneste betydelige Eksportprodukt; den beherskedes som Følge af de oven an- førte Forhold paa samme Maade af Hollænderne, som allerede fra det 15. Aarhundrede havde haft fast Fod inden for den skandinaviske Handel. Desuden var vore Tilførsler fuldt ud afhængige af Hollænderne, hvad enten vi fik dem direkte over en hollandsk Havn eller indirekte over Ham- borg. Foruden Handelen over Holland og Tyskland spillede Handelen over England en vis Rolle, men den kunde langt fra komme til at betyde det for os som den hollandske, blandt andet fordi England maatte blive mindre Aftager af vort Korn, da det allerede nogle Aartier ind i det 17. Aarhundrede selv blev korneksporterende. I det 17. Aarhundrede eller rettere allerede i den sidste Halvdel af det 16. bliver Statsideen stærkere. Staten tager stadig flere Opgaver op og gør dem til sine, den Bevægelse, vi plejer at benævne »Merkantilis- men« bliver efterhaanden den fremherskende. En af de Ting, man med særlig Forkærlighed kaster sig over og tager op til Drøftelse, er Hande- len, idet man mener at kunne spare Landet for store Udgifter ved at fri- gøre sig, altsaa ved saa vidt muligt at trænge de fremmede Landes Køb- mænd ud og lade Landets egne Undersaatter selv overtage Forsynings- og Egenhandelen. Var de ikke i Stand dertil, maatte Staten træde hjæl- pende til, indtil de var bragt saa vidt, at de kunde tage Opgaven op og