Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336 ALBERT OLSEN VI
Vi vender os nu til Byerne for at se, hvad de svarer paa den konge-
lige Forespørgsel om deres Villighed til at indtræde i Kompagnier.
Skaane: Borgerne i Ystad vil gaa med til Forslaget om at udruste
et Skib, mod at nyde og beholde Salthandelen i deres egen By og om-
liggende Smaabyer og mod af Kongen at faa økonomisk Støtte, til Han-
delen er kommet i Gang. Christiansstad kan paa Grund af adskillige
Ulykker kun give 2000 Rdlr., Sølvitsborg slet intet det første Aar for-
medelst en Ildebrand. Malmø vil stille to Skibe, men vil ikke gaa sam-
men med Landskrone, som Kongen ønsker det. Kongen har ønsket, at
Byen skal holde nogle Bøsseskytter, det bør rettelig være Participan-
ternes Sag. I Kongens Instruks staar, at der skal forordnes en Forstan-
der, der skal forestaa hele Ledelsen af Kompagniet; man ønsker i Ste-
det to eller tre, hvis Vederlag, hvis de overhovedet skal have noget, skal
fastsættes af Kongen. Desuden bør Participanterne have Lov til at
sælge Saltet, som de vil, i store eller smaa Partier, da det vil vare ved til
langt ud paa Sommeren. Under Uheld og urolige Vindforhold, saa Ski-
bene ikke kommer af Sted, vil man have Ret til at købe Salt i Sundet.
Lund kan paa Grund af Armod slet intet indskyde. Landskrone vil fore-
løbig udruste et Skib paa 100 Læster, dog maa man »paa det at Com-
pagniet ved Magt kan blive« fordre, at der kommer Forbud mod, at Folk
rejser til Helsingør og der forsyner sig med Salt. Desuden ønsker man
fuldkomment Monopol paa Salt- og Vinhandel i Skaane, idet det skal
forbydes Udlændinge at handle paa »Landet«. For øvrigt var Lands-
delens Behov c. 400 Læster.
Halland: Halmstad kan forhandle 80—100 Læster. Fattig By, der
dog sammen med Varbjerg og Laholm vil udruste et Skib og indskyde
2400 Sietdaler (å 3/4 Rdlr.). Ønsker Monopol paa Salthandelen. Var-
bjerg kan forhandle 50 Læster Salt, undertiden 60, stundom langt
mere. Vil sammen med Halmstad og Laholm danne Kompagni og ind-
skyde 4000 slette Dalere. Betingelser i øvrigt nogenlunde som Halm-
stad. Laholm kan kun forhandle 10 Læster Salt, vil dog indskyde 1600
slette Dalere. I Bleking behøver Christianopel 100 store Læster Salt,
som man vil købe hos Kongen eller Kompagniet. Rønnebye tilbyder at
indskyde 2000 Dalere. Paa Sjælland erklærer København at ville fort-
sætte med sin Handel paa Spanien, som allerede er begyndt med et