Hensigt at danne Kom-
170. Johan Braem, Købmand i København
1595—1646. Efter Stik af Helwaeg.
VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 17. AARH. 335
tært Øjemed. Adelige og Gejstlige kunde indskyde Penge i Kompag-
niet som Aktionærer, men maatte ikke have noget med Ledelsen at gøre.
Vi skal nu se, hvorledes Gangen var med et saadant Foretagendes
Oprettelse. Først udgik der et kongeligt Brev til nogle Rigsraader,
gaaende ud paa at give nogle af Søstæderne Privilegier paa at ind-
føre spansk og fransk Vin og Salt i
pagnier. Vi har endnu bevaret nogle af
disse Erklæringer. Holger Rosenkrans
ansaa Foranstaltningen for gavnlig, dog
var der »tvende Difficulteter« han vilde
pege paa. Den ene var den, at hvis man
forbød fremmede at indføre Salt straks,
vilde det volde Vanskelighed at holde
Landets Forsyning vedlige, da flere
Steder og Provinser ikke ejede Skibe,
der kunde befare Spanien og Frankrig
og først skulde have disse Skibe »uden-
steds«, hvad der vilde tage lang Tid.
Den anden var Nederlændernes Stil-
ling; man vidste ikke, hvordan de vilde
optage denne Sag, og i hvert Fald var
det ikke klogt at forbyde fremmede at
sejle paa Danmark, saa længe man ikke
var vis paa, at man selv kunde bestride
sin Fragtfart. I øvrigt vilde han anse det for heldigt, om danske Skibe
i højere Grad end hidtil kunde besørge den danske Handel. Eske Brok
paapeger, at paa Grund af de nederlandske Stridigheder og paa Grund
af »Soterne«, som har raset, er Saltet ikke alene blevet meget dyrt, men
paa Grund af manglende Tilførsler blevet Sildefiskeriet til stort Af-
bræk. Det vil derfor være godt, om Landet selv kan paatage sig denne
Fart; det er »raadsomt og godt«, thi derved kunde Landets egne Børn
»deris Næring prosperere og tiltage«, og den Profit, som før gik i frem-
medes Lommer, tilfalde Kongens egne Undersaatter, hvis de ellers vilde
sælge Saltet til samme Pris som de fremmede. Dog maa man først »ac-
cordere« med »Staterne«, at Handelen kan foregaa uhindret.