Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
334
ALBERT OLSEN
VI
169. Snefellsjøkul. Efter Fotografi.
idet det var et af dem, der købmandsmæssig var friest stillet. Det var fri
for »Statens« Penge og var et fuldstændig privat Foretagende økonomisk
set; desuden var det en Handel, som de Købmænd, der ledede det,
kendte særdeles godt til.
Den grønlandske Handel blev taget op efter Jens Munks Opdagel-
sesrejser. Maaske paa hans Initiativ blev det af Jan de Willum ledede
Hvalfangerselskab stiftet. 1616 stiftedes et lignende Selskab af køben-
havnske Storkøbmænd, Mikkel Vibe, Thomas Lorch o. a. Men først
under Johan Braems Ledelse fik Selskabet en virkelig Betydning, hvorom
andet Steds. Det var godt
ledet og betalte sig i lang
Tid særdeles godt. Derimod
var det Kompagni, som i
1652, med Henrik Müller
som Direktør, fik Privile-
gium paa Grønlands Besej-
ling, nærmest en Fiasko,
Udbyttet af Handelen med
Grønlænderne var ganske
overordentlig ringe og man standsede allerede i 1654 Rejserne paa
Grund af manglende Rentabilitet.
Et i mange Henseender interessant Foretagende var Oprettelsen i
1621 af de danske Saltkompagnier. Handelen direkte paa Spanien var
i det 17. Aarhundredes Begyndelse gaaet stærkt tilbage. Det skyldtes
flere Aarsager, en af de væsentlige var vel nok Krigstilstanden i det 16.
Aarhundredes sidste Halvdel mellem Spanien og Nederlandene; i de
roligere Fredsaar var den af Mangel paa Kapital ikke taget op igen. Saa
kom 1621 med fornyet Krig mellem Nederlandene og Spanien, og
Christian IV.s Plan var da at lade Landets Undersaatter selv overtage
denne for Landet vigtige Handel og skyde Hollænderne ud. Kompag-
nierne var anlagt efter hollandsk Mønster; det skulde ikke være et en-
kelt stort Kompagni, men der skulde rundt omkring i Landet lægges
Kompagnier, hvortil flere Byer skulde høre. Man maatte kun benytte
fremmede Skibe, saafremt der ikke var danske nok at faa; disse Skibe
skulde helst være Defensionsskibe, som i Krigstid kunde bruges i mili-