28
BERING LIISBERG
II
Skibe et fast Støttepunkt genopførte han det gamle romerske Fyr-
taarn paa Cap Grisnez.
Faa Aar efter døde han, og det viste sig snart, at hans Efterføl-
gere manglede baade hans Kraft og hans Klogskab. Da de ikke kan
holde Vikingerne borte fra deres Kyster, søger de at hverve dem som
en Slags Skytstropper. Den danske Kong Harald faar overladt Land-
skabet Vest for Veserflodens Munding, Rüstringen, og bliver saaledes
Kejserens Lensmand. En anden dansk Viking, Rørik, faar paa lig-
nende Maade Frisland og Kennemer-Landet (ved Zuidersøen) og en-
kelte Øer i Rhinmundingen.
io. Robaaden fra Nydam Mose, set fra Siden.
Men Vikingerne lader sig ikke standse. I 845 sender Kong Haarek
(ogsaa kaldet Erik) en Flaade paa 600 Skibe ind i Elben. Den dukker
saa pludselig op under Hamborgs. Mure, at der ikke var Tid til at
samle Landets Befolkning til Forsvar. Byens Høvding, Greven af Stor-
marn, var borte, og den fromme Ansgar mistvivlede om med den
Stridsmagt, han havde, at kunne holde Byen, til der kunde komme
Hjælp. Hvorfor han bad sine Klærke og Munke blot søge at komme
bort og redde saa mange af Kirkens Relikvier og andre Helligdomme
som muligt. Selv slap han bort i sidste Øjeblik, da Vikingerne alt
var kommet over Murene og havde begyndt at plyndre Byen, hvilket
stod paa i et Par Dage. Men da de drog bort, rigt belæssede med
Bytte, var Hamborg en Dynge af Aske.
Vikingerne havde allerede tidligere foretaget Angreb paa Seine-
Mundingen, havde sat sig fast paa Øen Noirmoutier uden for Loire og
var 820 løbet ind i Floden. Inden Midten af Aarhundredet har de
plyndret saa godt som alle de franske Kystbyer, er løbet ad Garonne