Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

II VIKINGETIDEN 27 paa Land; en Mængde Mennesker, vilde og væbnede, var sprunget ind paa Strandbredden, havde hugget ned for Fode hvem de mødte paa deres Vej, brudt ind i Klostret, røvet Kirkens Helligdomme og hvad de ellers kunde faa fat paa, slæbt Kvæg og Mennesker ned paa Stranden og om Bord paa deres Skibe, og var forsvundet lige saa hurtig, som de var kommet. Aaret efter viste Vikingerne sig paa ny, men gik denne Gang i Land paa Kysten ved Tynefloden og plyndrede Klostret Jarrow. Men her slap de ikke saa billigt. Befolkningen rejste sig og gjorde Mod- stand, dræbte en af Høvdingerne og mange andre. Og da nogle af Skibene strandede og Vikingerne søgte at slippe i Land inde i Flod- mundingen, blev atter en Mængde af dem hugget ned. Men det skræmmede dem ikke. I de følgende Aar gaar de læn- gere mod Syd, langs Østkysten, hærger i Flodmundingerne, gaar ind i Kanalen og gør Strandhug i Dorsetshire, gaar op i det irske Hav og plyndrer baade paa Irlands og Englands Kyster og er 798 naaet til Øen Man, som de hærger, og i 802 til Jona, der lider samme Skæbne. Det var imidlertid ikke blot Vesterhavets og Atlanterhavets Kyster, der hjemsøgtes af danske Vikinger. Langs Østersøen, i det nuvæ- rende Mecklenborg og det østlige Holsten boede Obotritterne, der havde været Kejser Carl den Stores Forbundsfæller mod Saxerne. Men disse fandt Støtte hos den danske Kong Godfred. I Aaret 808 sendte denne en Flaade over Søen. Vikingerne gik i Land paa Kysten, hærgede og plyndrede, ødelagde den vigtige Handelsplads Rerik og trængte dybt ind i Landet. Samtidig lod Godfred, der nu maatte belave sig paa Indfald i Danmark fra Kejserens Side, opføre Dan- marks første Grænseværn mod Tyskland, Volden fra Vesterhavet til Østersøen langs Eideren. Og i 810 sendte han en Flaade paa 200 Skibe til Frislands Kyster, hvor de hærgede og plyndrede paa Øerne uden- for og truede med at gøre Angreb paa Carl d. Stores Lande. Kejse- ren maatte, til Trods for den Overlegenhed, han lagde for Dagen over for den »afsindige danske Konge«, der havde truet med at ville gæste ham i selve hans Hovedstad Aachen, selv drage op og berejse Kysten mellem Rouen og Flandern, holde Flaademønstringer ved Boulogne- sur-mer og bringe sit Søværn i kampdygtig Stand. Og for at give sine