26
BERING LIISBERG
II
af deres, særlig for Fremmede, iøjnefaldende indbyrdes Lighed og
Samhørighed, Navn efter det af de nordiske Lande der som det syd-
ligste og nærmeste ved Kulturens Centrum var Europa bedst bekendt.
De foran omtalte Tog fra Danmark til Rhinmundingerne har vel
næppe adskilt sig synderlig fra de første af de senere Vikingetog. Or-
det Viking var inden den Tid kendt af Angelsaksere, som dermed be-
tegnede en Kriger. Det har intet med Landskabet Viken at gøre, som
det undertiden er blevet hævdet, lige saa lidt som det betyder en Mand,
9. Robaad fra omtr. 350 e. Kr., udgravet i Nydam Mose i Sønderjylland 1863,
set ind over Bagbords Bov. (Museet i Kiel).
der holder til i Vige og Fjorde. Jøderne, som drog gennem det røde
Hav, kaldes saaledes i en Bibeloversættelse Søvikinger. Lige saa lidt har
de fra Norge eller fra Shetlandsøerne udgaaede Plyndringstogter, som
i det 7. Aarhundrede fandt Sted paa de sydlige Hebrider og paa Øerne
uden for Donegal paa Irlands Nordvestkyst, været forskellige fra Vi-
kingetogene i deres Begyndelse. Men derefter synes der atter at være
blevet stille en Tid. Disse Tog havde kun været Forløbere for Stormen.
En Junidag 793 saa Munkene i Klostret paa den lille 0 Lindis-
farne — nu Holy Island — tæt ved Berwick paa Northumberlands
Kyst, en Sværm Fartøjer stævne ind mod deres 0. De dukkede plud-
selig op bag den skarpe Kimingslinie og kom hurtig nærmere og nær-
mere. Inden de fromme Mænd var i Stand til at besinde sig paa dette
uvante Syn, var Fartøjerne løbet ind under Øen og delvis trukket