Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
34o ALBERT OLSEN VI igen, naar samtlige g—12 Direktører havde faaet deres Gage og Søfol- kene og de Bøsseskytter, man havde lovet Kongen at holde, deres Hyre, samt faaet anskaffet Kanoner etc. Desuden er det meget karakteristisk, at mellem de Byer, der ikke ønskede at deltage i Dannelsen af de nye Kompagnier var København, Helsingør og Odense. Dertil kommer, at de anførte Penge kun var ud- lovet, og at det holdt haardt at faa dem indkasseret. Det hjalp ikke stort, at man rettede sig efter Byernes Ønsker, det gik alligevel ikke; selv efter at man i 1623 gennemførte Monopolet, var Gevinsten for disse tarvelig. Ej heller førte det til stort, at man gav de Byer, der drev Salt- handelen, Lov til at købe Korn i Tyskland og lægge op i jyske Havne- byer til Eksport til Spanien. En Del af Skibene var desuden blevet kapret af Spanierne, eftersom det for en Del var hollandske Skibe, man havde indkøbt, og Spanierne ikke vilde anerkende dem som dan- ske. Christian IV tilbød gentagne Gange Konvoj fra Flækkerøen til Spanien, men der meldte sig ikke ret mange, til Kongens store Ærgrelse. Men selve Ledelsen skortede det ogsaa paa; der klagedes over, at Udgifterne var for store, og at man ikke havde handlet saa for- sigtigt som man burde. Allerede 1625 blev det hallandske og blekingske Kompagni opgivet og andre fik Tilladelse til at føre Salt til denne Landsdel; 1626 sker det samme i Skaane og Sjælland, derimod sloges man bogstaveligt talt endnu nogle Aar i de jyske Kompagnier; Kongen maa gentagne Gange gribe ind gennem Lensmændene for at »adskille« de vrede Participanter; Gevinsten var blevet negativ og det hele opløste sig i Processer mellem disse indbyrdes. Foruden disse større Kompagnier stiftedes i 1625 af Johan de Wil- lum og Konsorter det vestindiske Kompagni, der kunde optage saavel inden- som udenlandske Participanter. Det fik Privilegier paa otte Aar til at handle paa Vestindien, Brasilien, Virginien og Guinea, dog skulde det forpligte sig til ikke at komme paa saadanne Steder, som kunde foraar- sage Kongen og Kronen Misforstaaelser. Dette Kompagni havde ingen Fremgang, ej heller andre, senere stiftede vestindiske Kompagnier. Et saadant faar for Eks. sine Privilegier fornyede paa to Aar »paa det at de deres erlidene Skade paa samme Sejlads nogenledes kunde faa oprettet og igen erstattet«.