Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

342 ALBERT OLSEN VI holden Rejse er hjemkommet og havde sin fulde Ladning mest hjem- ført af Sukker, Elefanttænder, Palmeolie saavel som en Del Guld og ellers andre Varer, som mig er ubevidst«. 1637 stiftedes et japansk Kompagni, som skulde drive Handel paa Kina, Japan, Siam og omliggende Pladser. Det fik Toldfrihed for ud- gaaende Ladning, men skal give en »billig og tilbørlig Told« af indførte Varer. Det gaar i Løbet af kort Tid i Stykker og Kompagniets Skibe købes af Kongen for at bruges i den ostindiske Fart. ' I Lighed med Kompagnierne er »Manufacturerne« og da navnlig Silke- og Klædekompagnierne. De skulde danne ligesom et Supple- ment til Handelsforetagenderne og skaffe den danske Industri en lig- nende Position, som man haabede at skaffe den danske Handel. De faldt endnu uheldigere ud end Handelskompagnierne, og maatte opgives, efter at de en Tid havde virket meget utilfredsstillende og i væsentlig Grad gennem deres Monopol fordyret de Varer, de havde Eneret paa at fremstille og sælge. Naar vi nu drager en Sammenligning mellem Handelsforholdene som man i Begyndelsen af Aarhundredet forestillede sig deres Udvik- ling og saa den virkelige Tingenes Tilstand ved Slutningen af Christian IV.s Regering, kan man kun komme til den Slutning, at det hele var saa godt som løbet ud i Sandet. Kompagnierne var enten af- gaaet ved en ikke altid blid og rolig Død eller førte en hensygnende Til- værelse, medens »Manufakturerne« havde fristet samme kranke Skæbne. Hvad der havde vist sig mest holdbart af Kompagnidannelserne, var de Foretagenheder, der havde kastet sig over Handelsgrene, vi fra gammel Tid var kendt med, og hvor vi havde naturlige Betingelser, det vil sige Handelen paa Island og Nordlandene, hvor danske Sømænd havde pløjet Vandene Aarhundreder forud for Kompagnidannelsernes Tid. Her opnaaedes virkeligt noget. Men ellers var Resultatet grumme ringe, og det er ikke rigtigt at give Tidsforholdene med de idelige europæiske Krige og dermed følgende Kaperier Hovedskylden derfor. Denne lig- ger et ganske andet Sted. Den initiativrige Konge, hvem det harmede at se Landet trykket af Hollændernes økonomiske Overmagt, arbejdede stadig paa at slaa disse Modstandere af Marken med deres egne Vaaben; gennem Udsendinge i Holland holdt Kancelliet sig å jour med holland-