Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

344 ALBERT OLSEN VI hvorved man ikke fik den Stabilitet i Borgerstanden, som ønskeligt var. De mægtige Udrustninger, som Krigen foraarsagede, og den daar- lige Finanstilstand, som fremmedes gennem de i Handelsforetagender, og da navnlig i det ostindiske Kompagni, anbragte og tabte Penge, søg- tes afbødet ved Skattepaalæg og Toldafgifter, som i rigeligt Maal ramte Købmandsstanden. Over for Adelen var den borgerlige Stand ogsaa uheldigt stillet, dels paa Grund af dens Skattelettelser, dels paa Grund af dens Accisefrihed. Dertil kom saa endnu det ejen- dommelige Forhold, at svenske Købmænd, i Kraft af den Told- frihed, som bestod mellem Rigerne siden Unionstiden, kunde købe vore Landbrugsprodukter op og toldfrit sende dem til Gøteborg, hvorfra de saa gik videre direkte til Holland uden Erlæggelse af Told, ligesom hol- landske Købmænd i Danmark nød en begunstiget Stilling. Ydermere blev Tiden ugunstigere for Handelsstanden, idet Priserne allerede før Aarhundredets Midte begyndte at dale, medens fremmed Kapital i stedse stigende Maalestok trak Handelen til. Her hjalp det ikke at man ved Lov- forbud søgte at holde fremmed Kapital ude: underlig inkonsekvent samtidig med at man tillod fremmed Kapital at virke gennem Kompag- nierne, baade direkte og indirekte. Det blev efterhaanden til, at al Han- del af nogen Betydning samledes paa ganske faa Hænder, nemlig nogle københavnske Storkøbmænd, hvoraf en Del virkede med udenlandsk Kapital, og de kongelige Faktorer i Amsterdam og Hamborg, medens den øvrige danske Handelsstand trykkedes længere og længere ned under disses Overmagt. Og her fremmede Kronen Udviklingen, idet den voksende Finansmangel gav den disse enkelte Kapitalister i Vold, da en mindre Købmand, der ikke havde tilstrækkelig Kapital, slet ikke kunde paatage sig en Statsleverance. Der kunde nemlig hengaa flere Aar, inden han fik sine Penge af det kongelige Rentekammer, idet Storkøbmændene gik først med Hensyn til Betaling. Dette bevirkede, at Kronen slog flere danske Købmænd ihjel ved ikke at betale til den stipu- lerede Tid. Men Storkøbmændene havde for øvrigt ogsaa Besvær med at faa deres Penge, hvorfor de beregnede sig en Overpris for Varerne, som holdt dem skadesløs. Dette fører til en Demoralisation, idet en mindre Købmand, naar han endelig vovede sig til at paatage sig en Statsleverance, »skar« efter samme Mønster, men undertiden for groft,