Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
346 ALBERT OLSEN VI saa Rentekammeret skred ind. Den uheldige Købmand undskyldte saa sin Handling dermed, at han f. Eks. havde Kone og seks Børn og »det for Hans Majestæt lidet importerer«. Og samme kortsynede Opfattelse prægede ogsaa Kompagnierne. En Rigsraads Bemærkning, »hvis de da ellers vil sælge til samme Pris som de fremmede« var langtfra malpla- ceret. Monopolerne bevirkede netop, at man paa en meget grovkornet Maade skruede Priserne op, idet man kun regnede med den øjeblikke- lige Profit; paa denne Maade ramte man store Dele af Befolkningen haardt, deriblandt ogsaa Adelen, der gentagne Gange beklager sig over for Rigsraadet og ogsaa faar Monopolerne ophævet til sidst, om For- budet derimod vel ikke overholdtes. Og ret karakteristisk beklager Bor- gerstanden sig højest, netop den Stand, hvis Tarv det havde været Kro- nens Mening at varetage. Resultatet var altsaa blevet, at Borgerskabet som Helhed havde lidt under de store Foretagender, at udenlandsk Ka- pital ikke var holdt ude, men tværtimod efterhaanden havde vundet større og større Indpas, og at de Danske, som havde høstet nogen For- del, var en ganske lille kapitalstærk Klike københavnske Købmænd. Disse var i Kraft af deres Kapital dominerende baade over for den min- dre bemidlede Købmandsstand og over for Staten paa Grund af de financielle Vanskeligheder, en fejlslaaet Udenrigspolitik og daarlige og i høj Grad urentable Pengeanbringelser i Handelsforetagender havde bragt den i. Kun de mere fritstillede Foretagender beredte ingen Skuf- felser eller Udgifter, ganske vist heller ikke direkte Indtægter i Form af klingende Mønt, idet de beskedne Afgifter, Købmændene skulde svare, som Regel ikke indgik i Kassen, men blev afskrevet Købmændenes Reg- ning til Kronen. Af Handel, som var af nogen Betydning, foruden Han- delen paa Island, kan nævnes Handelen paa Norge, som væsentlig paa danske Skibe fik sit Korn fra Danmark, og Handelen paa Østersøen og Tyskland, hvor navnlig de sydlige danske Øer og for en Del Skaane havde et godt Afsætningsmarked. Hvorledes var nu den Sømandsstand, som skulde hjælpe til at frem- me den danske Søhandel^ Og hvilke Betingelser havde den for at kunne virke tilfredsstillende og tage Konkurrencen op med de hollandske og nordtyske Skippere?' Som Forholdet var i Købmandsstanden, at vi kun i København traf en virkelig saadan, er Forholdet ogsaa i Sømandsstanden.