VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 17. AARH. 347
I København fandt vi paa Christian IV .s Tid gode Betingelser
for Skibsfart, først og fremmest en god Havn. Det er rigtigt, naar
der i Indledningen til de københavnske Skipperes Lavsskraa 1634 staar,
at »Gud almægtigste ikke ale-
neste disse Lander og Riger
fast om med Søen har bevæb-
net, men endog med Søfarten,
dens Haandteringsbrug og Vi-
denskab saa vidt udi Øster-,
Vester- og Nordsøen velsignet
og begavet, at fast alle Nationer
og bekendte Steder udi Verden
af denne gode By og Stad kan
besejles, tilmed endog med Ski-
be dertil at kunne bruge samt
og med gode Havne og Strøm-
me forlenet, saa og med dygtig
søfarne Folk, Skippere, Styr-
mænd og Baadsmænd, som der-
til hører, dagligen velsigner og
formerer, saa aldeles intet fat-
tes til Navigationen og Søfart
her i Staden saa bekvemmelig
og vel, som fast ingen Stad i
Europa ......«♦
Og det er Christian IV Æren
for Københavns Havneforholds
176. Kort over Københavns Havn 1648.
De punkterede Linier betegner Stadsgraven, hvoraf Strækningen fra
Holmens Kirke til Kongens Nytorv var udgravet til større Dybde
og brugtes som Havn under Navn af Revieret. Se S. 329.
Forbedring tilkommer. Desværre var Forholdene andre Steder langt
fra ideelle. Som vi hørte, da Talen var om Saltkompagniernes Op-
rettelse, var der i hele Jylland kun een eneste Havn, der kunde tage et
Skib paa 100 Læster, saa allerede derved var Søfartens Mænd dømt til
at holde sig fra større Foretagender, hvortil der krævedes større Skibs-
rum. Der var i saadanne Tilfælde kun det at gøre at gaa til Hollæn-
derne og Rostockerne, og det gjorde man ogsaa, endda naar man kun
skulde bruge mindre Skibsrum. Købmændene foretrak i mange Til-