Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

348 ALBERT OLSEN VI fælde de hollandske og tyske Skibe for de danske. Da man saaledes f. Eks. fra Regeringens Side griber ind ved fra de skaanske Havne at fore- skrive, at intet udenlandsk Skib maatte faa Ladning, før der ingen dan- ske var, klager Købmændene ideligt derover, og Resultatet bliver, at man maatte tage Forbudet tilbage igen. Forholdene var da ogsaa mindre lystelige i Tiden omkring Christian IV.s Død og Fr. III.s første Regeringstid. 1647 gik 210 kongerigske Skibe gennem Sundet, 1652 121 og 1655 131. Af disse kom henholdsvis 63, 21 og 38 fra Ud- landet, deraf 11 med Ballast. Med dansk Gods gik 1647 11 hollandske og 6 tyske Skibe gennem Sundet og samme Aar med fremmed Gods 14 fremmede Skibe. Vi har Oplysninger om de i Aarene 1633 og 1634 i nogle af Provinskøbstæderne hjemmehørende Skibe. Malmø havde 5 større Skibe og 8 mindre. Varberg 5 Skuder, Vejle 2 Skuder og 1 lille Baad, Middelfart slet ingen Skibe, Helsingør kun 1 paa 40 Læster. Ribe stod betydeligt bedre, idet denne By 1638 havde 5 større og 12 mindre Skibe, men af de 120 Skibe, som det Aar indkom til Byen, var Størstedelen hollandske. Der fandtes derimod i 1635 i København 88 Skibe paa tilsammen 2370 Læster, ligesom Byen under Krigen 1643—45 havde 16 monterede Borgerskibe, som blev indlemmet i Orlogsflaaden. Helhedsbilledet af Forholdene tegner sig da i graat ved Slut- ningen af Christian IV.s Regering. Illusionerne var bristet; den Poli- tik, som havde Kompagnier, Monopoler, Manufakturer etc. til Følge havde vist sig urigtig; man havde slaaet større Brød op end man kunde bage. Skylden, om man kan tale om Skyld, var for en Del Christian IV.s; han havde ikke kunnet vurdere de virkelige Forhold, hverken de hjemlige eller Forholdene paa Verdensmarkedet; forskellige Uheld og uforudsete Forhold var stødt til, som gjorde Forholdene sværere, lige- som Adelens Holdning ikke lettede ham i hans Bestræbelser for at hjæl- pe Borgerstanden frem. Men bag dette triste Billede er der dog enkelte Træk, der tegner sig svagt, som bærer frem, og som viser, at hele hans Indsats dog ikke havde været lige gold overalt. Der var trods alt mere Liv og større Muligheder for at borgerligt Initiativ kunde sætte Frugt end tidligere, der var fremstaaet Institutioner, som maatte hjælpe frem, der var begyndt at indtræde flere Led i det økonomiske