Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
348 ALBERT OLSEN VI
fælde de hollandske og tyske Skibe for de danske. Da man saaledes f.
Eks. fra Regeringens Side griber ind ved fra de skaanske Havne at fore-
skrive, at intet udenlandsk Skib maatte faa Ladning, før der ingen dan-
ske var, klager Købmændene ideligt derover, og Resultatet bliver, at
man maatte tage Forbudet tilbage igen. Forholdene var da ogsaa
mindre lystelige i Tiden omkring Christian IV.s Død og Fr. III.s
første Regeringstid. 1647 gik 210 kongerigske Skibe gennem Sundet,
1652 121 og 1655 131. Af disse kom henholdsvis 63, 21 og 38 fra Ud-
landet, deraf 11 med Ballast. Med dansk Gods gik 1647 11 hollandske
og 6 tyske Skibe gennem Sundet og samme Aar med fremmed Gods 14
fremmede Skibe. Vi har Oplysninger om de i Aarene 1633 og 1634 i
nogle af Provinskøbstæderne hjemmehørende Skibe. Malmø havde 5
større Skibe og 8 mindre. Varberg 5 Skuder, Vejle 2 Skuder og 1 lille
Baad, Middelfart slet ingen Skibe, Helsingør kun 1 paa 40 Læster.
Ribe stod betydeligt bedre, idet denne By 1638 havde 5 større og 12
mindre Skibe, men af de 120 Skibe, som det Aar indkom til Byen, var
Størstedelen hollandske. Der fandtes derimod i 1635 i København
88 Skibe paa tilsammen 2370 Læster, ligesom Byen under Krigen
1643—45 havde 16 monterede Borgerskibe, som blev indlemmet i
Orlogsflaaden.
Helhedsbilledet af Forholdene tegner sig da i graat ved Slut-
ningen af Christian IV.s Regering. Illusionerne var bristet; den Poli-
tik, som havde Kompagnier, Monopoler, Manufakturer etc. til Følge
havde vist sig urigtig; man havde slaaet større Brød op end man kunde
bage. Skylden, om man kan tale om Skyld, var for en Del Christian
IV.s; han havde ikke kunnet vurdere de virkelige Forhold, hverken de
hjemlige eller Forholdene paa Verdensmarkedet; forskellige Uheld og
uforudsete Forhold var stødt til, som gjorde Forholdene sværere, lige-
som Adelens Holdning ikke lettede ham i hans Bestræbelser for at hjæl-
pe Borgerstanden frem. Men bag dette triste Billede er der dog enkelte
Træk, der tegner sig svagt, som bærer frem, og som viser, at hele
hans Indsats dog ikke havde været lige gold overalt. Der var trods
alt mere Liv og større Muligheder for at borgerligt Initiativ kunde
sætte Frugt end tidligere, der var fremstaaet Institutioner, som maatte
hjælpe frem, der var begyndt at indtræde flere Led i det økonomiske