Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

352 ALBERT OLSEN VI C»U4X.G»X. C*^X^O^<^C>^X^C>>-C>^C>»U^C»s.OkJ^C>kjCX.0>^0^O>>.C^C>^C>><. meget nødigt vilde give Slip paa, hvorved store Skattebyrder i et greelt Misforhold væltedes over paa hele Borgerstanden. Men ogsaa i For- holdet mellem Borger og Adelsmand indbyrdes, stod Adelsmanden som den begunstigede. Det var ikke muligt for en borgerlig Kreditor at anlægge en Retsforfølgning over for en Adelsmand, som ikke var uretfærdig for Kreditor, idet den adelige Debitor i Ly af visse Pri- vilegier kunde dække sig paa en ganske utilstedelig Maade og derved vanskeliggøre Kreditor at opnaa sin Ret og sine Penge. Saa kom Svenskekrigene og Københavns Belejring. Under Kampen for deres By voksede de københavnske Borgeres Selvfølelse, og Mis- forholdet mellem Adelens og Borgerstandens Stilling i Samfundet føltes mere og mere som uudholdeligt. Den Mand, der i Tiden omkring Enevældens Indførelse staar som Indbegrebet af den maalbevidste, selvfølende københavnske Bor- gerstand, er Borgmesteren i København Hans Nansen, som sammen med Sjællands Biskop Hans Svane førte det store Slag, der havde Enevældens Indførelse til Følge. Men Kresen om ham kunde man godt tage med; den bestod delvis af det gamle københavnske Handels- aristokrati, hvis Rod var nationalt knyttet til de gamle danske Borger- slægter, dels af de ny tilkommende tyske og hollandske Købmands- slægter, der til Dels som Faktorer for amsterdamske og hamborgske Storkøbmænd var kommet til København, hvor de saa efterhaanden voksede fast sammen med den gamle Købmandsstand, med hvem de havde fælles Interesser. Flere af disse nød stor Anseelse og blev meget benyttet af Regeringen, ligesom vi ogsaa finder dem repræsenterede i det københavnske Raad. Som Repræsentant for de udenlandske Slægter, der blev til gode danske Borgere, kan fremhæves Brandenburgeren Cort Heinrich Mercker. Det var saadanne Mænd, der førte an i Kampen mod Adelen, og det blev dem, der sejrede, selv om Resultatet af Sejren blev et min- dre end ventet, idet Borgerstanden ikke fik den Indflydelse, mange havde haabet. Det blev intet Borgervælde, der kom til at præge den nye Regeringsform, men et Enevælde, der med Velvillie saa paa den Stand, der havde været dens Støtte i Kampen mod Adelen. Og et godt Arbejde var det ogsaa, der var gjort af Borgerstanden under Kø-