Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 17. AARH. ^51 beskriver de Svenskes Invasion og de dermed følgende Ødelæggelser, er det dog en Kendsgerning, at navnlig de jydske Byers Borgerstand led meget store Tab og gik betydeligt tilbage i Tiden efter 1645. Bor- gerstanden var nemlig paa det daværende Tidspunkt ikke tilstræk- kelig fast knyttet til Byerne, idet de mere velstillede Købmænd var Udlændinge, som i Trediveaarskrigens Tid var flygtet til det frede- lige og rolige Danmark for at kunne fortsætte deres Virksomhed og frugtbargøre deres Kapital; da Forholdene antog Former, som umu- liggjorde dette, brød de op og drog andet Steds hen. En begyndende Flytten til Byerne af Landboere, udgjorde kun en ringe Erstatning herfor. Men ogsaa med andre Byer end de jydske var der en relativ Tilbagegang at spore. Dette skyldtes for en Del Regeringen, som i mange Henseender begunstigede København paa. de andre Byers Bekostning; bestemt og konsekvent efter Enevældens Indførelse, for at fremhæve den kongelige Residensstad og dermed Enevældens Om- givelser, mere temporært og mindre konsekvent i Aarene lige før Enevælden. Men København var da ogsaa en By, man maatte regne med. Der var der en aristokratisk Købmandsstand, der i Dannelse ikke stod tilbage for Adelen, der ligesom denne Stand sendte sine Sønner til Udlandet og lod dem studere der; vi finder allerede i 1650erne Eks- empler paa »Jean de France«-Typen blandt Borgersønnerne. Denne Købmandsstand, der havde sine Forbindelser langt ind i Embeds- standen og efterhaanden var vanskelig at skille ud fra denne, havde i mange Henseender et fast Tag i Regeringen, fordi denne i de penge- knappe Tider var nødt til at tage Hensyn til Købmændene i Køben- havn, af hvis Velvillie til at yde Kronen Forstrækninger i Form af Varer med Betaling paa længere Sigt og kontante Laan, den var i høj Grad afhængig. Denne Købmandsstand var 1 høj Grad selvbevidst; den saa og vidste, hvad den betød, den dannede Byens Magistrat, hvem Befolkningen i Byen, trods Rivninger mellem Købmænd og Haandværkere, Embedsrnænd og kongelige Tjenere, saa op til som Førere i den Kamp, der engang maatte komme med den privilegerede Adelsstand, hvis Indsats i det offentlige Liv var urimeligt ringe i For- hold til dens Privilegier, der økonomisk gav den et Overtag, som den