350 ALBERT OLSEN VI
andre Borgere, som have noget, de haver ikke forhvervet det med deres
Kjøbmandsskab eller noget Haandværk alene, men af Fogderi, Skriveri,
Tolderi, Forstanders Pladser, Leverancer, Restsedlers (Krigsfolkets
tilgodehavende Lønning) Indløsning og andre flere Praktiker, hvilke
Borgere blander sig endog udi alle andre Haandteringer og Næringer,
og er saadanne mestendels nogle fremmede, som er komne ind til os.«
Over for denne Udbytning af Staten var Christian IV meget ilde stedt,
det var ikke muligt for ham at slippe ud af Storkøbmændenes Kløer.
I Slutningen af sin Regering klager han idelig til Rigsraadet og forlanger
sine udlagte Penge, da han, som han udtrykker det et Sted, ikke ønsker
at sidde i uskiftet Bo med Købmændene. Han kom imidlertid til at gøre
det, enten han vilde eller ej og gik med en meget stor Gæld i sin Grav.
Han, der havde haabet at se Handelen gaa frem og Staten derigennem
tage til i Velstand, var bogstavelig uden Midler ved sin Død; næsten
som et Billede paa det System, han repræsenterede, er en Rentekammer-
afregning, som først blev delvis betalt mange Aar efter hans Død. Køb-
manden klager over, at han ingen Penge kan faa og er ved at blive rui-
neret af udenlandske Kreditorer, skønt han leverede Klæde, »hvilket
en Del til Hans Mayestæts egen Legem, inden og uden for Kisten
over Liget blev forbrugt«. Saaledes var Christian IV.s økonomiske
Politik; den trak Veksler paa Fremtiden, hvoraf nogle senere blev delvis
betalt, men der gik Tid; for en øjeblikkelig Betragtning syntes der
ikke at foreligge en saadan Mulighed, og helt indfriede blev de aldrig.
Under Frederik Ill's Regering var Handelsforholdene ikke ly-
sere end i Slutningen af Christian IV's Tid, snarere mørkere; i al
Fald betegnede Tiden til Enevældens Indførelse en absolut Ned-
gang. Med Svenskekrigene paaførtes der Danmark store økonomiske
Tab, og selv om man maaske maler Forholdene for sort, naar man