Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
356 ALBERT OLSEN VI derpaa og lod ham et Par Gange gaa til Blekinge og bringe Brændeved derfra til København. Derved var kun liden Fortjeneste og raadede Skipperen, Gunder Andersen, mig derfor til, at jeg skulde lade Skibet gaa til Frankrig efter Salt, hvorved der var en god Profit at vinde, efter- som han var bekendt i Farvandet og nogle Gange under sin forrige Skipper som Styrmand havde hentet Salt derfra. Heri indvilligede jeg ogsaa og forsøgte det. Ved samme Tid overtalte Frederik Jacobsen Schot (en københavnsk Købmand) mig til med ham at tage en Part i et Skib, som han havde ladet bygge i Bleking, og var det et skønt, stærkt, velbygget Skib paa omtrent 120 Læster, med 12 Jærn-Styk- ker. Jeg købte Halvparten af ham for 2000 Rdlr. og satte en Skipper derpaa, og fragtede vi det til en lybsk Købmand, som først gik til Norge dermed for at lade Dæler og føre dem til Cadix i Spanien, hvor han ogsaa lykkeliget! ankom og fik et Tusinde Stück von Achten for sin Fragt. Dermed gik han til St. Lucar, eftersom ingen anden Fragt forefaldt og indladede der spansk Salt. Men efterdi han ikke kunde faa fuld Ladning for sine 1000 Stück von Achten, var han nødt til endnu at optage 600 Stück von Achten paa Bodmeri, og kom han lyk- keliget! hjem med sin Ladning Salt, hvilken Hr. Rigshofmesteren paa Kongens Vegne købte og ogsaa betalte, men der var dog ingen For- del ved denne første Sørejse. Bodmeripengene maatte jeg ogsaa alene betale, eftersom Frederik Jacobsen ingen Penge havde til at betale sin Quota med, og tog jeg hans Haandskrift derfor, hvorpaa der til sidst resterede 100 Rdlr., som endnu er ubetalte_____ Jeg kommer igen til mit Skib, »Bonaventura von Kopenhagen«, som det af mig blev døbt. Det fortrød mig, at Skibet skulde blive lig- gendes saaledes, og jeg talte med Frederik Jacobsen om, at det ikke vilde være os tjenligt, at vi lod Skibet ligge saa længe. Han svarede, at han ikke havde Midler til at fortsætte Farten. Jeg sagde: »Jeg vil hjælpe Eder med nogle Penge til Udrustningen«. Da aabenbarede han sig for mig og bekendte, at han og hans Broder Hans Jacobsen var i stor Gæld, og han bad mig købe den anden Halvpart af Skibet af ham, .; ... jeg vilde ikke have den Spot, at Skibet skulde blive lig- gende saa længe paa Strømmen, maatte altsaa tage hele Skibet og dets Udrustning paa mig og købe Frederik Jacobsens Halvpart med 2000