Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
3° BERING LIISBERG ‘ II Sønner, og under B roderkrigen tænkte ingen paa at værne Landet. 841 i Maj løb Asger med sin Flaade ind i Seine-Mundingen og naaede op til den rige Handelsby Rouen, der blev plyndret og brændt. Paa Flodens Bredder hærgede de som sædvanlig; nogle Klostre købte sig fri for Plyndring ved store Løsepenge, andre blev jævnet med Jorden. Atter dette var et fransk Besøg, — inden Udgangen af Maaneden var Vikingerne borte fra Seinen. Men en halv Snes Aar senere drog Asger atter op ad Floden, og nu blev alle Klostre og Byer plyndrede. Men denne Gang varede Normannernes Besøg ogsaa tre Fjerdingaar. 12. Nydamsbaaden, forreste Halvdel fra tiende Spant forefter. Egnen havde dog ikke haft Fred i denne halve Snes Aar. 845 var Vikingeskibe trængt helt op til Paris og havde plyndret Byens For- stæder, og Aaret efter var de kommet igen og havde plyndret paa ny. Omtrent samtidig var andre Flaader løbet ind i Elben og havde plyn- dret Hamborg (se foran) og op ad Rhinen og havde hjemsøgt Neuss, Aachen, Koblenz og Trier. Vikingernes Hurtighed forfærder de angrebne Landes fredelige Be- folkning. I Løbet af Sommeren 842 løber de ind i Themsen og an- griber London, plyndrer Byen og sætter Sejl straks efter. Løber ned ad Themsen, over Kanalen til Udløbet af den lille Flod Canche paa Frankrigs Kyst, hvor den rige Handelsby Quentovic, Datidens Over- fartssted til England, laa. Efter at have plyndret og hærget der, satte de atter Kursen mod Themsmundingen og plyndrede Byerne Ro- chester, Hanwig og Northhunwig. Og var de hurtige, var de ikke mindre snilde. Ligesom de med stor Kløgt forstod at benytte sig af indre Splid i de Lande, de hjem-