Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
358 ALBERT OLSEN VI tC?»*. 0*jO>-0^- CXjO>> o^O>.OkjC>>-CX.Ox_C>>~C>».C*».Cx^C>>~.C^-C>^C>>^.Cx.O»>.C^CX^O>- faa Resten af Pengene, saa snart jeg havde annammet min Skippers Quittering til hans Foged og set, hvor mange Dæler han havde faaet, og hvormange Penge, der endnu resterede derpaa. Altsaa afsejlede min Skipper Mikkelsaften og ankom i 2V2 Dag lykkeligen til Laur- vig og skrev straks tilbage til mig, at han havde leveret Fogden Jun- kerens Brev, men at han for Tiden ingen Dæler havde i Forraad, dog skulde de blive skaarne inden fire Uger. Jeg gik med dette Brev til Junker Lange, som undskyldte sig, og mig fortrød det, at min Skipper skulde blive liggende der saa længe til ingen Nytte. Men det blev ikke til fire Uger, han maatte blive liggende der til faa Dage før Jul, inden han var helt ladet. Min Krejer, som var ladet med Salt, kom lykke- ligen hjem fra Frankrig, og jeg solgte Saltet med god Profit og lod Ski- bet aftakle og ligge stille Vinteren over. Nu havde jeg med min anden Skipper gjort saadan Aftale om Bonaventura, at saa snart han ankom til Duijns, skulde han lade mig sin Ankomst der vide. Men jeg fik den ganske Vinter ingen Skrivelse fra ham, hvorfor jeg begyndte at blive bange for, at han var kommen til Ulykke. Skrev derfor til Ham- borg og Amsterdam, at mine Venner skulde lade Skibet assurere, men der fandtes ingen, som vilde tegne derpaa. .... Jeg bekom ingen Efterretning om mit Skib Bonaventura i al denne Tid, men min Krejer lod jeg om Vaaren gaa til Danzig med Brændeved fra Blekinge, hvilket blev godt solgt der, og befragtede Joh. Stenkul (københavnsk Køb- mand), den der med Rug til København. Denne Rejse gjorde den to Gange denne Sommer med meget god Profit, og tredie Gang lod jeg den igen gaa til Blekinge efter Brænde, dels til min Husholdning, dels til at sælges i København til Borgerskabet«. Senere sendte han sin Krejer til Frankrig for at lade Salt, »thi det tyktes mig, at derved var bedst Fortjeneste, men da der intet Marked var for Salt i Køben- havn, tog han selv med Skibet til Königsberg, fik Hamp og Klapholt for Saltet og sejlede derpaa til London, hvor han solgte Ladningen med stor Fordel. Han gav saa Skipperen Penge til igen at købe en Ladning Salt i Frankrig, hvorfra han skulde gaa til Trondhjem og der købe saltet Sild og anden Fisk, som saa skulde føres til København. Sperling fik under et Ophold i Amsterdam at vide, at hans andet Skib Bonaventura var forlist i England i Nærheden af Yarmouth.