VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 17. AARH. 359
Efter at have forsynet sig med en kongelig Anbefalingsskrivelse, rej-
ser han til England og faar af en Adelsmand c. 500 Rdlr. for opfiskede
Brædder fra Skibbruddet.
Efter Svenskekrigenes Ophør blev der gjort et stort Reformarbejde
i Danmark for at faa Handelen paa Fode igen, og om end Tiden til
1670 gav et ringe Resultat, var det gjorte Arbejde ikke forgæves. Det
var navnlig Griffenfeld og Gyldenløve, som her indlagde sig Fortje-
neste. Der blev 1670 atter bragt Liv i det Kommercekollegium, som
eksisterede fra Enevældens første Dage; med Undtagelse af Præ-
sidenten og Vicepræsidenten var Medlemmerne af dette Kollegium
borgerlige. Man ophævede det kongelige Saltprivilegium 24. Maj
1671, og lovede samtidig dem, der byggede Defensionsskibe, Told-
frihed for visse Læster Salt, alt efter Skibenes Størrelse. Dette bragte
Liv i den københavnske Handelsverden, og man fik udrustet nogle
Skibe, om end langt fra saa mange, som man havde haabet, ligesom et
af de bedste Skibe gik tabt ved Skibbrud ved Norges Kyst, og ret
hurtigt kommer Planerne om Monopol paa Salthandel derfor op igen.
Imidlertid kom der ikke noget Saltkompagni i Stand; 1680 sattes
en bestemt Pris paa det Salt, Defensionsskibene hjemførte, men da
det kun var faa, der gik i denne Fart, fik fremmede Skibe fremdeles
Tilladelse til at indføre Salt. Det gik ikke slet saa glat, som den dan-
ske Mercurius 1673 spaaede:
Hvor stor Bekostning i Salthandelen end stikker,
sig Kompagniet derudi dog villig skikker,
og efterhaanden faar den Flaades fulde Tal,
som baade Købmandsskab og Krig med føres skal.
Man tvende deraf har fra Cadix uden Fare
hjemfangen nyligen med Salt og anden Vare,
som Riget med er tjent, ja nu selv tjene vil,
hvad af Udlændinger fortjent er hidindtil.
For øvrigt fortsatte man i det gamle Spor med Kompagnidannelsen
for at holde større Handelsforetagender i Gang. Saaledes fortsatte
det islandske Kompagni, under idelige Konflikter med Englænderne,