Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 17. AARH. 359 Efter at have forsynet sig med en kongelig Anbefalingsskrivelse, rej- ser han til England og faar af en Adelsmand c. 500 Rdlr. for opfiskede Brædder fra Skibbruddet. Efter Svenskekrigenes Ophør blev der gjort et stort Reformarbejde i Danmark for at faa Handelen paa Fode igen, og om end Tiden til 1670 gav et ringe Resultat, var det gjorte Arbejde ikke forgæves. Det var navnlig Griffenfeld og Gyldenløve, som her indlagde sig Fortje- neste. Der blev 1670 atter bragt Liv i det Kommercekollegium, som eksisterede fra Enevældens første Dage; med Undtagelse af Præ- sidenten og Vicepræsidenten var Medlemmerne af dette Kollegium borgerlige. Man ophævede det kongelige Saltprivilegium 24. Maj 1671, og lovede samtidig dem, der byggede Defensionsskibe, Told- frihed for visse Læster Salt, alt efter Skibenes Størrelse. Dette bragte Liv i den københavnske Handelsverden, og man fik udrustet nogle Skibe, om end langt fra saa mange, som man havde haabet, ligesom et af de bedste Skibe gik tabt ved Skibbrud ved Norges Kyst, og ret hurtigt kommer Planerne om Monopol paa Salthandel derfor op igen. Imidlertid kom der ikke noget Saltkompagni i Stand; 1680 sattes en bestemt Pris paa det Salt, Defensionsskibene hjemførte, men da det kun var faa, der gik i denne Fart, fik fremmede Skibe fremdeles Tilladelse til at indføre Salt. Det gik ikke slet saa glat, som den dan- ske Mercurius 1673 spaaede: Hvor stor Bekostning i Salthandelen end stikker, sig Kompagniet derudi dog villig skikker, og efterhaanden faar den Flaades fulde Tal, som baade Købmandsskab og Krig med føres skal. Man tvende deraf har fra Cadix uden Fare hjemfangen nyligen med Salt og anden Vare, som Riget med er tjent, ja nu selv tjene vil, hvad af Udlændinger fortjent er hidindtil. For øvrigt fortsatte man i det gamle Spor med Kompagnidannelsen for at holde større Handelsforetagender i Gang. Saaledes fortsatte det islandske Kompagni, under idelige Konflikter med Englænderne,