Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

362 ALBERT OLSEN VI af Handelsskibe i Riget fordobledes saaledes i Tiden 1670—74, og den svenske Gesandt beretter 1674, hvorledes Skibsfarten var meget tiltaget de tre sidste Aar. Imidlertid faar vi et Begreb om, hvor langt nede Handelen har været, naar f. Eks. Københavns Handelsflaade viser sig ikke at være af stort større Omfang end i 1635. Vi har en Op- gørelse af den københavnske Handelsflaade fra 1678. Fartøjer over c. 40 Læster kaldes »Skibe«, Fartøjer af mindre Drægtighed Skuder, Krejerter (c. 20 Læster), Galioter (4—20 Læster) og Jagter (2—4 Læ- ster). Opgørelsen ser saaledes ud: 33 Fartøjer over 20 Læster havde tils. ca. 1470 Lts. Drægtighed. 34 — 10—20 — . . __ 24! — 35 — under 10 — - - - 108 — 45 — uangiven — - 780 Københavns Handelsflaade var 1678 116 Fartøjer med c. 2600 L. D. Dertil kommer dog Defensionsskibene samt vistnok Handelskom- pagniernes Skibe. Kun tre af de nævnte Skibe var paa over hundrede Læsters Drægtighed, nemlig »Tigeren«, »St. Anne« og »Pelikanen«, to Skibe havde mellem 90 og 100, et havde 83, to mellem 70 og 80, to mellem 50 og 60, fem mellem 40 og 50, fire mellem 30 og 40, fjorten mellem 20 og 30 Læster. Efter Midten af Firserne tog den indenlandske Handel et yderligere Opsving; delvis stod det i Forbindelse med de Chancer, der blev at udnytte for en neutral Stat under en Stormagts- krig, og Tiden var fra da til Ludvig XIV.s Død optaget af Krig mel- lem Frankrig og Holland, Tyskland, England. Og Chancerne blev udnyttet. Heri har Regeringen sin store Andel. For det første var det store Lovgiverarbejde, som kaldes Christian V's danske Lov, et stort Gode; der blev i den givet Regler for Handel og Skibsfart, som var i høj Grad paa deres Plads, idet det blev en Afløsning for Frede- rik IPs Sølov af 1562 og Christian IV's Recesser. Dertil søgte man at komme Handelsverdenen i Møde ved en bedre Ordning af Børs- forholdene; 1684 fik man en Mæglerinstruks, og 1688 beskikkede Kø- benhavns Magistrat Løjtnant Gustavus Meyer i Hummergade til Stadsmægler »for nu behøves og er fornøden en Mægler«, som kunde gaa saa vel »indlændiske« som »udlændiske« til Haande. Ydermere