Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 17. AARH. 363 stillede man sig overordentlig tolerant over for fremmede af anden Religion for til Danmark at kalde formuende Folk, især fra Neder- landene, og gennem deres Kapital og Viden at fremme Handel og Industri. Imidlertid gik man ikke saa vidt som paatænkt, da man mød- te Modstand fra den danske Gejstlighed og navnlig fra Biskop Hans Vandahl. Man havde endog et Projekt oppe om i København som i Fredericia og Frederiksstad at lave et særligt Fremmedkvarter, hvor Her Jøde bygge maa og andre Gæster flere de være, hvo de vil, hvo Byen vil formere, og søge hendes Gavn, sit eget uforgæt, ham skal det lades til at søge Friheds Ret. Sømandsstanden høstede meget stor Fordel af Regeringens re- ligiøse Tolerance. Et betydeligt Antal hollandske Skippere nedsatte sig som danske Borgere i København og andre Søkøbstæder, af sjæl- landske da navnlig i Helsingør. En Del af dem var dog vist ikke rigtig at regne for Danske, det var Folk, som intet Øjeblik havde tænkt paa at blive i Danmark længere end højst nødvendigt, men som af oppor- tune Hensyn havde søgt dansk Statsborgerret for som neutrale Under- saatter at kunne drive Handel og Skibsfart uforstyrret. Der findes Eksempler paa, at en saadan Skipper blot har opholdt sig faa Dage i en dansk By, medens hans Skib slet ikke har været i Danmark, men ligget i udenlandsk Havn; han har saa faaet sit Undersaatsforhold til den danske Konge bragt i Orden og har faaet sit Ønske opfyldt, med et dansk Søpas i Lommen at kunne begive sig ud paa nye Æventyr og Rejser, uden som før at være fordømt til at lægge op eller risikere at blive bragt op uden Haab om at slippe fri igen. Der var i det 17. Aarhundrede for mange smaa Købstæder, og heri saa Regeringen med Rette en Hindring for en kraftig Opblomstring af Borgerstanden. Man havde derfor Planer oppe om at nedlægge flere af de smaa Byer og samle Handelen i de til overs bievne større, en Politik, som allerede Christian IV var begyndt paa. Ligeledes mi- stede København sine Stabelprivilegier, som den havde haft sammen med enkelte andre Byer, og de fleste af de danske Købstæder fik Ret til at drive Handel med Udlandet. Imidlertid var det kun smaat be-