VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 17. AARH. 365
var udsat for, og der gik mange lange og trange Forhandlinger, før
man i heldigste Tilfælde fik Skibene frigivet igen. Der blev ogsaa
drevet Handel med fremmede Penge under det danske neutrale Flag,
hvad der jo i mange Tilfælde retfærdiggjorde Opbringelserne; ved
Udstedelsen af Søpas forlangte Regeringen derfor Bevis for, at Rederne
var danske Undersaatter »hvorunder ingen Lurendrej eri eller Kol-
lision med fremmede, enten direkte eller indirekte, udi nogen Maade
er eller findes.« For Resten klarede man sig, som man bedst kunde,
ved Pas til andre Steder end Bestemmelsesstedet o. 1. Saaledes be-
181. København 1702. Efter et silkebroderet Billede paa Rosenborg.
ordrer 1690 et Par helsingørske Købmænd en Skipper til at gaa di-
rekte til Bordeaux, skønt han havde Pas til Bilbao, for at undgaa en-
gelske og hollandske Kapere. Det hjalp dog ikke, Skibet blev allige-
vel opbragt og ført til Dünkirchen. Men naar Farten lykkedes, og Ski-
bet velbeholden naaede hjem igen, var der store Penge at tjene, og de
blev tjent, medens paa den anden Side man ogsaa har talrige Eksempler
paa, at Købmænd er blevet ruineret ved disse Kaperier. Forhol-
dene forværredes under den store nordiske Krig ved Kaperier fra
svensk Side. Saaledes opgør Aarhus sit Tab til 77>9T5 Rigsdaler.
Købstæderne i Aarhus Stift mistede i alt Skibe og Ladninger til en
Værdi af 130,000 Rdlr.; i Norge mistede de søndenfjældske Byer alene
76 Skibe ved Kaperier.
Ved det syttende Aarhundredes Slutning var der altsaa en Frem-
gang i Handel og Søfart at notere, men dog ikke saa betydelig, som