Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 18. AARH. 369 Zeeland under store Bekostninger, saa hvis dette skal blive ved, er det Købmændenes endelige Ruin. Matroser og Haandværksfolk, som hidtil have levet af det ved Handelen forefaldende Arbejde, saasom Rebslagere, Smede, Tømmermænd og mangfoldige andre Vedhæng ved Skibsfarten forgaa og bortvige, da der intet er for dem at gøre. Landet sættes i en beklagelig Tilstand, thi Handel og Vandel er Sjæ- len i et Land, ligesom Kongens Indkomster i Konsumption og Told vilde formindskes«. En Del af de Tab, Købmændene led direkte ved Kaperier, blev erstattede ved de hollandske og engelske Satisfaktions- penge, som beløb sig til c. 200,000 Rdlr. De fik ganske vist ikke nær alt det, de havde forlangt, men deres Ansættelser af Tab har vel ogsaa været beregnet saa højt, at der har været noget at slaa af paa. Efter den store nordiske Krigs Slutning begyndte Søhandelen igen at gaa frem. 1726 fik København Eneret paa de »4 Species«; det vil sige Oplagsret til Salt, Vin, Brændevin og Tobak. Fra Køben- havn skulde altsaa i Fremtiden det øvrige Land forsyne sig med disse Varer. Eneretten var givet paa den Betingelse, at Varerne indførtes paa første Haand, det vil sige direkte af danske Købmænd og paa dan- ske Skibe. Imidlertid smugledes over jyske Havne store Partier af de nævnte Varer ind fra Holland, og de københavnske Borgere havde ikke Skibe nok til at besørge Farten, hvorfor fremmede Skibe endnu nogle Aar fik Tilladelse til at gaa i denne Fart. Hverken de køben- havnske Købmænd eller Provinskøbmændene var imidlertid særlig glade over Ordningen med de fire Species. Denne Eneret blev ophævet i 1730, da Handelen med disse Varer atter frigaves; men i 1732 fik København Oplagsret paa Vin, Brændevin, Eddike, Salt, Sejldug, uforarbejdet Jærn, Staal og Bly, fremmed Rug og Hvede, Byg og Tjære, Tobaksblade etc., kun Aalborg fik Ret til Oplag af Salt. Der- med var man i Virkeligheden kommet tilbage til de Rettigheder, som København havde opnaaet 1726. Blandt den københavnske Købmandsstand begynder vi i Tyverne allerede at finde Mænd, som efter Datidens Forhold var overordentlig velhavende; der fandtes nu i Byen en virkelig dygtig Handelsstand, og det i mange Henseender gode Arbejde, der blev gjort, og som skal omtales nedenfor, vidner om, at enkelte Domme, vi har om Købmæn- Danmarks Søfart og Søhandel. 24