Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 18. AARH. 369
Zeeland under store Bekostninger, saa hvis dette skal blive ved, er det
Købmændenes endelige Ruin. Matroser og Haandværksfolk, som
hidtil have levet af det ved Handelen forefaldende Arbejde, saasom
Rebslagere, Smede, Tømmermænd og mangfoldige andre Vedhæng
ved Skibsfarten forgaa og bortvige, da der intet er for dem at gøre.
Landet sættes i en beklagelig Tilstand, thi Handel og Vandel er Sjæ-
len i et Land, ligesom Kongens Indkomster i Konsumption og Told
vilde formindskes«. En Del af de Tab, Købmændene led direkte ved
Kaperier, blev erstattede ved de hollandske og engelske Satisfaktions-
penge, som beløb sig til c. 200,000 Rdlr. De fik ganske vist ikke nær
alt det, de havde forlangt, men deres Ansættelser af Tab har vel ogsaa
været beregnet saa højt, at der har været noget at slaa af paa.
Efter den store nordiske Krigs Slutning begyndte Søhandelen
igen at gaa frem. 1726 fik København Eneret paa de »4 Species«; det
vil sige Oplagsret til Salt, Vin, Brændevin og Tobak. Fra Køben-
havn skulde altsaa i Fremtiden det øvrige Land forsyne sig med disse
Varer. Eneretten var givet paa den Betingelse, at Varerne indførtes
paa første Haand, det vil sige direkte af danske Købmænd og paa dan-
ske Skibe. Imidlertid smugledes over jyske Havne store Partier af de
nævnte Varer ind fra Holland, og de københavnske Borgere havde
ikke Skibe nok til at besørge Farten, hvorfor fremmede Skibe endnu
nogle Aar fik Tilladelse til at gaa i denne Fart. Hverken de køben-
havnske Købmænd eller Provinskøbmændene var imidlertid særlig
glade over Ordningen med de fire Species. Denne Eneret blev ophævet
i 1730, da Handelen med disse Varer atter frigaves; men i 1732 fik
København Oplagsret paa Vin, Brændevin, Eddike, Salt, Sejldug,
uforarbejdet Jærn, Staal og Bly, fremmed Rug og Hvede, Byg og
Tjære, Tobaksblade etc., kun Aalborg fik Ret til Oplag af Salt. Der-
med var man i Virkeligheden kommet tilbage til de Rettigheder, som
København havde opnaaet 1726.
Blandt den københavnske Købmandsstand begynder vi i Tyverne
allerede at finde Mænd, som efter Datidens Forhold var overordentlig
velhavende; der fandtes nu i Byen en virkelig dygtig Handelsstand,
og det i mange Henseender gode Arbejde, der blev gjort, og som skal
omtales nedenfor, vidner om, at enkelte Domme, vi har om Købmæn-
Danmarks Søfart og Søhandel.
24