Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37O ALBERT OLSEN VI
o- °** Cx.G^OUT^OæK.O. <?>^CX.CkCX.CX<XCK O^GX-CXJ?>>^Cx.
dene fra Datiden, ikke er helt berettigede. 1735 sagdes f. Eks.: »Vore
Kræmmere bliver sjælden rette Købmænd, fordi de begynder at handle,
inden de er udlærte og holder op, naar de har tjent en Snes tusinde
Dalere eller mindre, for at søge Karakterer og Titler for sig og Bestil-
linger for deres Børn«. Men noget var der i Udtalelsen, idet Enevæl-
den jo medførte en Jagen efter Titler og Embeder, som ikke alene var
usmagelig, men ogsaa bandt en Del Initiativ, som kunde have gjort
bedre Nytte for Samfundet ved at kaste sig over mere produktivt Ar-
bejde. Imidlertid gjorde københavnske Købmænd i Trediverne et
stort Arbejde for at fremme den oversøiske Handel, og 1745 blev det
sagt til Bernstorff, »at Publikum i København havde fattet megen In-
teresse for Handelen«, og Kommercekollegiet udtalte samtidigt, at »Vore
Købmænd have paa nogen Tid vist sig langt mere end tilforn«. Og
der var nu Lejlighed til at »røre paa sig«. Under Christian VI.s Rege-
ring begynder der atter store Søkrige mellem Vestmagterne, hvor
baade England, Frankrig og Spanien bliver implicerede. Der var
derved Mulighed for at drive Fragtfarten i Vejret og til samtidig at
faa Kolonialhandelen bragt paa Fode. Her kan man kun rose de Be-
stræbelser, der blev gjort fra Regeringens Side for at hjælpe Handelen
frem. For at fremme den danske Skibsfart blev der udsat Præmier
for Skibe, der byggedes i København, dog under den Betingelse, at
de ikke maatte sælges til Udlandet de første fem Aar, ligesom man paa
andre Maader søger at opmuntre Fragtfart i fremmede Farvande.
Konsulatvæsenet bliver betydeligt forbedret, og man søger gennem
gunstige Handelstraktater at fremme Handelen. Over for Holland
søger man at komme tilbage til Traktaten af 1701, og med Frankrig
lykkedes det 1742 at faa en Handelsoverenskomst i Stand med gen-
sidige Begunstigelser. I denne fastsloges, at Korn eller Livsfornøden-
heder ikke maatte indbefattes under Kontrebande, og den Sætning,
som man uden Held søgte at faa England til at anerkende, og som
Aarhundredet igennem voldte os saa stor Fortræd i vor Handel, nem-
lig at »frit Skib giver fri Ladning«, det vil sige, at fjendtligt Gods i neu-
tralt Skib ikke kan konfiskeres, fik man her anerkendt af Frankrig. .
Ligeledes havde man sit Blik rettet mod Handelen paa Spanien; her
var Forholdet det, at danske Skippere nødig sejlede paa disse Far-