376
ALBERT OLSEN
VI
Vi kan saa smaat begynde at spore allerede paa denne Tid et mere
virksomt Initiativ inden for den danske Skibsfart, men endnu i Tre-
diverne og Fyrrerne gik mange fremmede Skibe for dansk Regning.
Saaledes klager Købstæderne i Aarhus Amt 1743: Vores Kompasser
viser nu ingen Kurs til fremmede Steder, og vore Forstavne berører
ikke uden Kongens egne Grunde. De danske Fartøjer var gennem-
gaaende for smaa til at tage en virksom Konkurrence op i den uden-
landske Fart. Det samme Forhold gør sig for øvrigt ogsaa gældende
i København; saaledes klager Magistraten i denne By 1738 over, at
Handel og Skibsfart var ringe; delvis var det Branden, der havde sat
Handelen tilbage, men ogsaa med Skibsfarten var det galt fat, den skete
mest paa fremmede Skibe, og der var kun i Byen een Spaniefarer,
medens der før havde været syv, otte Skibe i denne Fart. Men Kom-
pagnierne gavnede direkte de danske Provinsers Skibsfart. Den Del
af de ostindiske og kinesiske Varer, der blev eksporteret, gav de dan-
ske Skibe en ny Chance, idet der blev Fragter med Silke og Porcelæn
til Rusland og andre Steder, og flere Provinsbyer var her parate til at
gribe til. En af de Byer, som havde en særlig virksom Sømandsstand
var Dragør. I 1736 og 1745 ejede Danmark følgende Handelsflade:
1736
Sjælland og Amager ..... 91 Skibe mellem 1—28 Læster
Lolland og Falster ...... 89 —
Fyn.................... 109 — — 3—42
Bornholm .............. 26 smaa Skibe
Jylland ................234 Skibe 4- en Del Sandskuder
1745
Sjælland og Amager......................... 84 Skibe
Lolland og Falster ....................... 70 —
Fyn ....................................... 116 —
Jylland .................................... 201 —
København havde 119 Skibe 4“ 7 Kinafarere og det vest-
indiske Kompagnis Skibe.
I Statistiken 1745 er imidlertid kun medtaget Skibe paa 5 Læster
og derover, hvorfor der er et absolut Fremskridt at spore. Paa den an-
den Side var Handelsomsætningen næsten ens 1736 og 1745; hvilket