VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 18. AARH. 3T1
altsaa viser en relativ Tilbagegang i Forholdet mellem danske og uden-
landske Skibe i dansk Handel for de fremmede Skibes Vedkommende.
Flere Forhold gjorde her sig gældende. Handelen paa Frankrig, der
efterhaanden var kommet til at spille en større Rolle, besørgedes over-
hovedet ikke af franske Skibe. De Søkrige, som begyndte i Trediverne
og med større eller mindre Mellemrum varede ved Aarhundredet
igennem, forhindrede franske Skibe i
at vise sig Øst paa, franske Skibe lod
sig saa godt som aldrig se i danske
Farvande. Men dertil kom, at hollandsk
Handel og Skibsfart var gaaet mægtigt
tilbage. Det var England og Frankrig,
som fra Slutningen af det 17. Aar-
hundrede begyndte at trænge den lille
driftige Handelsrepublik tilbage fra
Verdensmarkedet; trods mange glim-
rende Bedrifter til Søs, som knyttes
til Navnene Tromp og de Ruiter og
trods den store Handelsstad Amster-
dam, maatte Hollænderne give op til
Slut og overlade England, Frankrig
og Spanien at kæmpe om Første-
pladsen. Spanien blev ret hurtigt
186. Johan Hartvig Bernstorff (1712—1772).
Fra Werner: Børsen.
trængt tilbage, men mellem Frankrig og England stod Kampen paa
et Aarhundrede igennem. England vandt Sejren, fordi det aldrig drev
europæisk Erobringspolitik, men stadigt konsekvent havde Herre-
dømmet over Havene for Øje. Betegnende for den nationale Op-
fattelse i England af Landets Stilling er den engelske Digter Thom-
sons Sang: »Rule Britannia, rule the waves«, som er fra 1739.
Tilbagegangen i den hollandske Skibsfart paa Danmark kan tyde-
lig konstateres. 1745 kom saaledes kun ni hollandske Skibe til Kø-
benhavn. Af engelske Skibe var det hovedsagelig kun Kulskibe, der
gik i dansk Fart, 1745 kom saaledes 37 Skibsladninger Kul til Køben-
havn. Med Hensyn til Forholdet mellem Indførsel og Udførsel var
det stadig Indførselen, der var den største; vore Eksportartikler var