Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
_________________________ ______________ 378 _______ _______ ________ ALBERT OLSEN ________ VI _______________ __________________________ jo i det store og hele kun Landbrugsprodukter, og med det danske Landbrugs Stilling var det meget smaat bevendt i det 18. Aarhun- dredes første Halvdel, det var saa ringe som vel muligt. For Norges Vedkommende spillede Trælasteksporten en betydelig Rolle, navnlig fandt der en stor Eksport af Træ Sted til England. Men norske Re- dere havde ikke den Glæde deraf, som de kunde have ønsket sig, idet Udførselen af Træ paa norske Skibe til England trykkedes af den en- gelske Navigationsakt, som begunstigede de engelske Skibe. Som en Følge deraf besørgedes Trælastfarten mellem England og Norge mest af engelske Skibe. Foruden Trælastudførselen spillede Jærneksporten en Rolle. Denne var beskyttet, ligesom norsk Trælast gik toldfrit til Danmark. Norge havde en ret anselig Flaade af større Skibe, saa- ledes havde i 1736: Kristianssand ____________. Arendal _________ Bergen _________________ ♦ Skien ___________ 7 Skibe paa 110—257 Læster 11 — - 135—295 — 72 — - 8—120 — 10 — - 100—230 — Derimod var Kristianias Flaade endnu forholdsvis ringe. Ogsaa i den norske Handelsflaades Størrelse er der Fremgang at spore i Tiden til 1745. Endelig spillede den slesvigske Skibsfart en ikke ubetydelig Rolle. Der var Toldgrænse ved Kongeaaen, og Handelen over Jylland var ikke af større Betydning. Slesvig udførte navnlig Korn og Smør, lige- som Danmark; dets Afsætningsmarkeder laa Syd paa, og om direkte Handelsforbindelse med Danmark i større Grad var der ikke Tale, maaske en af Grundene til, at Slesvig nationalt i det 18. Aarhundrede gled længere bort fra Danmark og efterhaanden for Sydslesvigs Ved- kommende blev fortysket. Men der var som nævnt en Del slesvigske Skibe, som gik i dansk Fart og for dansk Regning. Saaledes gik mange Skibe fra Aabenraa og Sønderborg i Fart til København eller i Fart mellem København og Gotland. En af de mest blomstrende Byer i Slesvig var nu som i det 17. Aarhundrede Flensborg; denne By havde i 1736 50 større og mindre Skibe. I hele Slesvig var der i 1736 c. 250 Skibe paa over 5 Læster, i Aarene mellem 1736 og 1745 var der en