Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_________________________
______________
378
_______ _______ ________
ALBERT OLSEN
________
VI
_______________ __________________________
jo i det store og hele kun Landbrugsprodukter, og med det danske
Landbrugs Stilling var det meget smaat bevendt i det 18. Aarhun-
dredes første Halvdel, det var saa ringe som vel muligt. For Norges
Vedkommende spillede Trælasteksporten en betydelig Rolle, navnlig
fandt der en stor Eksport af Træ Sted til England. Men norske Re-
dere havde ikke den Glæde deraf, som de kunde have ønsket sig, idet
Udførselen af Træ paa norske Skibe til England trykkedes af den en-
gelske Navigationsakt, som begunstigede de engelske Skibe. Som en
Følge deraf besørgedes Trælastfarten mellem England og Norge mest
af engelske Skibe. Foruden Trælastudførselen spillede Jærneksporten
en Rolle. Denne var beskyttet, ligesom norsk Trælast gik toldfrit til
Danmark. Norge havde en ret anselig Flaade af større Skibe, saa-
ledes havde i 1736:
Kristianssand ____________.
Arendal _________
Bergen _________________ ♦
Skien ___________
7 Skibe paa 110—257 Læster
11 — - 135—295 —
72 — - 8—120 —
10 — - 100—230 —
Derimod var Kristianias Flaade endnu forholdsvis ringe. Ogsaa i
den norske Handelsflaades Størrelse er der Fremgang at spore i Tiden
til 1745.
Endelig spillede den slesvigske Skibsfart en ikke ubetydelig Rolle.
Der var Toldgrænse ved Kongeaaen, og Handelen over Jylland var
ikke af større Betydning. Slesvig udførte navnlig Korn og Smør, lige-
som Danmark; dets Afsætningsmarkeder laa Syd paa, og om direkte
Handelsforbindelse med Danmark i større Grad var der ikke Tale,
maaske en af Grundene til, at Slesvig nationalt i det 18. Aarhundrede
gled længere bort fra Danmark og efterhaanden for Sydslesvigs Ved-
kommende blev fortysket. Men der var som nævnt en Del slesvigske
Skibe, som gik i dansk Fart og for dansk Regning. Saaledes gik mange
Skibe fra Aabenraa og Sønderborg i Fart til København eller i Fart
mellem København og Gotland. En af de mest blomstrende Byer i
Slesvig var nu som i det 17. Aarhundrede Flensborg; denne By havde
i 1736 50 større og mindre Skibe. I hele Slesvig var der i 1736 c. 250
Skibe paa over 5 Læster, i Aarene mellem 1736 og 1745 var der en