Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VI HANDELS- OG SØF ART SFORHOLD I 18. AARH. mægtig Fremgang, idet der i 1745 fandtes 384 Skibe over 5 Læster. I Forbindelse hermed kan maaske ogsaa anføres, at Altona gik stærk frem; det var ved Aarhundredets Midte en opblomstrende Handels- og Fabriksstad. Med Midten af Halvtredserne begynder et nyt Afsnit af dansk Handels og Søfarts Historie. I 1756 udbrød den store fransk-engelske Kolonialkrig, næsten samtidig dermed den preussiske Syvaarskrig. Det lykkedes Dan- mark, hvis Udenrigspolitik lededes af vor dygtige Minister Johan Hartvig Bernstorff, at bevare Neutraliteten under disse Krige, skønt vi strengt taget havde været pligtig til at hjælpe Frankrig. Med dette Land var der nemlig sluttet en defensiv Alliance, d. v. s. vi var for- pligtet til at træde hjælpende til, hvis det blev angrebet, og England var den angribende Part. Det lykkedes imidlertid Bernstorff at fore- stille Frankrig, at Danmark kunde gøre Frankrig langt større Gavn ved under en Krig med England som neutral Stat at besørge den fran- ske Søhandel, end ved at gribe aktivt ind. Et væbnet Neutralitets- forbund sluttedes 1756 med Sverige, i Følge hvilket bægge Rigerne skulde udruste et vist Antal Orlogsmænd til at konvojere Rigernes Handelsskibe. De krigsførende Magters Ret til at underkaste neu- trale Skibes Papirer en Undersøgelse, anerkendtes, derimod stod der i Konventionen intet om, at de havde Ret til at visitere Ladningen, hvilket var en forsigtig Benægtelse af, at de krigsførende havde en saadan Ret. I London forsøgte man desuden, men forgæves, at faa den engelske Regering til at anerkende, at »Frit Skib giver fri Ladning«. Til Kontrebande henregnedes: Vaaben og Instrumenter til Krigs- brug, Kanoner, Mørsere, Krudt, Kugler, Salpeter o. s. v. samt Heste og Hestetøj. »Frit Købmandsgods« var derimod: Manufakturvarer, Raametaller, Kul, Korn, Tobak, Fisk, Ost, Smør, Bomuld, Træ o.s.v.