Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

380 ALBERT OLSEN VI samt »alle Sorter Salt og Provisioner eller Victualler, som tjener til Menneskenes Føde og Underholdning«. Disse Varer skulde kunne føres til Havne i de krigsførende Lande, naar blot Havnene ikke var blokerede. Englænderne indskrænkede imidlertid Begrebet Krigs- kontrebande betydeligt. For Skibsfarten udstedtes en kongelig For- ordning om, hvorledes man havde at forholde sig, Skibscertifikater og Søpasser fik en omhyggelig Formulering, og det blev kraf- tigt betonet, at de af Regeringen foreskrevne Regler maatte følges meget strengt; gjorde man det, vilde den danske Regering energisk støtte sine søfarende Undersaatters Interesser, eventuelt ved Inter- vention i Tilfælde af, at en krigsførende Magts Skibe øvede Overlast mod danske Skibe og Skibsladninger. Det var et Held for Danmark, at det havde en Mand som Johan Hartvig Bernstorff som Leder af dansk Udenrigspolitik, idet han i det væsentlige lod denne være bestent af handelspolitiske Inter- esser. Han havde et klart Blik for de Fordele, et neutralt Danmark midt i en kæmpende Verden kunde drage af den europæiske Krigs- situation. Som saadanne nævner han selv de Fordele Salget af Korn, Viktualier og Heste kunde skaffe dansk Handel og Skibsfart. Det var derfor stedse hans Opgave at bevare vor Neutralitet; for at opnaa det, var han villig til at strække sig vidt, uden dog at ville bevare Neutra- liteten for enhver Pris, hvis Landets Ære stod paa Spil. Som vi saa, var det endnu smaat bevendt med den udenrigske Handel omkring Aarhundredets Midte, men Kompagnierne havde dog hjulpet Handelen betydeligt frem, navnlig da i København. Men det private Initiativ havde heller ikke ligget stille. Til Dels hjulpet frem af Kompagnierne, som bragte de oversøiske Produkter hertil, var der udenom Kompagnierne opstaaet et ret anseeligt Antal Gros- serere, de saakaldte »Groshandlere«; det var dem som havde den stør- ste Del af den udenrigske Transitforretning fra Danmark i deres Haand. Disse Groshandlere var nemlig tillige Skibsredere. Og en saadan Transithandel var ved Krigens Frembrud ved at vokse op i et betydeligere Omfang end forhen. Man lod saaledes Skibe gaa til svenske og norske Havne efter Tømmer og Fisk til Holland, Frankrig og Portugal; derfra hente Vin og Salt til København; fra denne By