Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 18. AARH. 381 spredtes saa atter en Del af Varerne til russiske og tyske Østersøhavne. 1742 var Grosserer-Societetet blevet stiftet af de »indskrevne Gros- handlere«, det vil sige saadanne Grossister, der var Skibsredere eller Ejere af Skibsparter. Dette Societet kom til at virke som et Handels- kammer; det blev i kommercielle Sager afæsket Erklæringer, men var ingenlunde selv uden Initiativ. Det blev en Institution, som blev i høj Grad til Gavn for dansk Handel; ved dets Hjælp blev f. Eks. alle- rede tidligt Konsulatsforholdene i Udlandet ordnet paa en ganske anderledes stabil Maade end tidligere. Og Rege- ringen, som havde Forstaaelsen af, hvor meget Staten kunde gøre for at hjælpe Handelen frem, var lydhør over for Societetets Henstillinger og gjorde selv meget for at skaffe gunstige Betin- gelser for danske Statsborgere; den sluttede saa- ledes gentagne Traktater med de nordafrikanske Sørøverstater Algier, Tunis, Tripolis, Marokko samt med flere Middelhavsstater, deriblandt Tyr- kiet. Med Frankrig fik man 1749 et Tillæg til Traktaten af 1742, hvorved Danmark kom til 187. De københavnske Groshandleres Segl. at høre til de mest begunstigede Stater. Da den fransk-engelske Kolonialkrig brød ud, var Forholdet det, at Frankrig ved sine Kaperskibe ødelagde den engelske Skibsfart paa Middelhavet, medens den engelske Flaade ødelagde den franske Han- del ved fuldstændig at standse den franske oversøiske Koffardifart. Medens under Fredsforhold kun franske Skibe maatte gaa i oversøisk Fart, blev nu Handelen paa de franske Kolonier ogsaa aabnet for neu- trale Skibe. Dette influerede paa dansk-vestindisk Handel og paa dansk Skibsfart paa Middelhavslandene. Større Betydning havde Handelen paa Vestindien ikke haft før i754> da Staten afkøbte det vestindiske Kompagni St. Croix og gav Handelen fri. Naar et Skib, der udsendtes til Vestindien, havde en Ladning indenlandske Varer til Værdi af 5000 Rdlr., fik Ejeren en Præmie af 500 Rdlr., for derved at opmuntre og fremme Handelen med Moder- landets Produkter. Desuden blev det forbudt til Vestindien at indføle fremmede Varer, sotn der kunde skaffes Mage til i Danmark Norge.