Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
390
ALBERT OLSEN
VI
er kommet fra franske, spanske og engelske Kolonier og altsaa i meget
uegentlig Forstand kan kaldes for danske Varer. Af vestindiske Varer
var de vigtigste da Kaffe og Sukker; med disse Varer forsynede vi
Sverige, Østersølandene, Nordtyskland og endda til Dels Frankrig.
Af de egentlige danske Transitvarer var Halvdelen islandske, grøn-
landske, færøiske og norske Varer, medens Udførselen af Landbrugs-
Produkter og da navnlig af Korn var meget ringe. Ogsaa Transithan-
del med ostindiske Varer spillede en stor Rolle, idet der i neden-
nævnte Aar i København blev indklareret ostindiske og kinesiske
Varer til en Værdi som følger:
1763 1,667,000 Rdlr. 1772 1,923,000 Rdlr.
1769 1,036,000 — 1777 2,059,000 —
derefter stiger Værdien hastigt, ligesom Indførselen fremmedes bety-
deligt ved de private Ekspeditioner, som udgik uden om Kompagniet.
Forholdet mellem Kompagniet og private viser følgende Tal:
1780
1783
1785
Asiatisk Kompagni
1,481,000 Rdlr.
3,001,000 —
3,016,000 —
Private Ekspeditioner
532,000 Rdlr.
2,914,000 —
4>°3 5,ooo —
Tilsammen
2,013,000 Rdlr.
5,915,000
7,051,000 —
Et bilfærdigt Skib havde i denne Fart en Værdi af 120—140 Rdlr.
pr. Læst, Kompagniskibene var noget større end de private, der gen-
nemsnitlig var mellem 120 og 200 Kommercelæster (å 6000 Pd.). Kina-
farerne var endnu betydelig større, indtil 550 Kommercelæster. En
Ostindiefarer paa 231 Kommercelæster kostede 60,836 Rdlr. med
Sejl, Tov, Ankere, Redskaber og fast Inventar.
At den danske Handelsflaade i Tider, hvor neutralt Skibsrum var
saa efterspurgt, voksede enormt, er forstaaeligt. Det var navnlig de
københavnske Grosserere, der forøgede deres Flaader betydeligt.
Københavns Handelsflaade var 1779 236 Skibe med en Drægtig-
hed af 17,937 Kl., 1782: 340 Skibe med en Drægtighed af 28,770
Kl. Den samlede danske Handelsflaade var 1766: 619 Skibe med en
Drægtighed af i6,34i1/2 Kl., 1784: 1,083 Skibe med 42,95^/2 Kl., Stig-
ningen i Drægtighed var altsaa i de nævnte Aar næsten tredobbelt.