Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 18. AARH. 39i Fra 1781 har vi en specificeret Oversigt over den danske Skibsfart. Der var da ankommet og udgaaet følgende Antal Skibe fra og til føl- gende Steder: St. Petersborg .. 63 Kronstadt ..... 69 Riga..........154 London ....... 88 Amsterdam ... .391 Rotterdam..... 40 Dort.......... 46 Teer Veer ..... 7 Bordeaux...... 65 Cadiz......... 55 Alicante....... 13 Cette ......... 48 Marseille ...... 65 Toulon........ 3 Liverpool...... 62 Irske Havne ... 89 Lissabon ...... 85 St. Uebes...... 26 Port å Port.... 33 Figueria....... 5 Genua ........ 50 Livorno ....... 50 Venedig....... 5 Triest......... 9 Fiume ........ 2 Ialt 1523 Skibe. En saa mægtig Forøgelse af den danske Handelsflaade, som den der foregik i denne Periode, bidrog selvfølgelig i høj Grad til at fremme den indenlandske Skibsbygning. I 1766 var af Københavns 183 Skibe kun de 51 byggede i Danmark. Men derefter tog Skibsbygningen et mægtigt Opsving. Saaledes byggedes f. Eks. i 1779 alene paa køben- havnske Værfter ikke mindre end 60 Skibe. Men Udlandet var dog vist stadig den største Leverandør af Skibe, idet de i Krigen implicer rede Magters Redere paa Grund af Krigsforholdene ikke turde lade deres Skibe løbe ud af Frygt for Opbringelse, hvorfor der foregik et stort Skibssalg. Man gjorde fra Regeringens Side, hvad man kunde for at fremme den indenlandske Skibsbygning, blandt andet ved at præmiere Nybygninger og lægge Hindringer i Vejen for Køb af uden- landske Skibe ved Paalæggelse af store Afgifter; til Tider mildnedes dog disse Paalæg noget paa Grund af indtrængende Henstillinger fra den københavnske Handelsstand. Købmændene gjorde navnlig gode Forretninger ved at købe Skibe, tilhørende krigsførende Mag- ter, der laa i fremmed Havn og ikke turde gaa ud af Frygt for Kapere. Efter at de var blevet købt af Danske, og det danske Flag var hejst, kunde et saadant Skib med betydelig større Tryghed gaa ud, mangen Gang med en kostbar Ladning, der ellers uvægerligt vilde være blevet opbragt. Den store Opgang i Søhandelen bevirkede ogsaa, at Københavns Havn efterhaanden antog et andet Udseende; den maatte udvides